Lommeguide til madglæde #datenight

Ikke bare er jeg en madglad type, jeg bor til og med også sammen med en mindst lige så madglad en af slagsen. Hvilket giver anledning til mange mere eller mindre officielle dates. Nogle planlægges, kræver fine outfits – endda en sjælden tøjkrise eller to og sætter mange point ind på parforholdskontoen. Andre er impulsive, uformelle og afslappede på den der søndags-tømmermænds-hverdagsluksus-agtige måde og tæller mindst lige så meget på kærlighedskontoen. Fælles for dem alle er at de indeholder mindeværdige madoplevelser.

//KUL

Sidst vi var på ægte-jeg-gør-mig-umage-med-læbestiften-date inviterede min bedre halvdel mig på heldagsdate, der rummede såvel formiddagsbif og tur på skydebane og forsøge mig med haglgevær. Om aftenen stod den på KUL i Kødbyen. Konceptet er lidt a la mange andre nyere madprojekter i det Københavske  – mange retter og dertilhørende stort udvalg af drinks. Derudover involverer de fleste rester sjovt nok kul og er tilberedt over grill. Derudover ser man både inspiration fra bistromiljøet, fra det sydamerikanske og fra det asiatiske køkken. Ikke en dårlig kombination i min optik. Vi valgte hurtigt de anbefalede 3 retter + dessert. Her stod den blandt andet på rejer og mørbrad. Jeg gik om bord i det omfattende vinkort og manden i drinkskortet. Drinksene blev kreeret af stedets egen bartender, der svingede glassene i den åbne bar. Både mad og drikke var en succes. Særlig sundae-desserten var et hit hos undertegnede. Og da klokken slog 22 skruede KUL op for musikken og stemningen mindede mere om en posh bar end en restaurant. Prisen er ikke i den dyre ende, men med drinks og vin er den bestemt heller ikke til sidst på måneden. Kan på alle måder anbefale KUL til både dates og festlige byture med veninderne.

//Pony

Vi er glade teatergængere og bruger gerne en aften på sødsuppe musicals. Sidst vi droppede kukkassen til fordel for de skrå brædder, valgte vi at spise på Vesterbros darling Pony. Restauranten er lille og betjeningen er ung. Maden fokuserer på lokale og gode råvarer og smager himmelsk. Min eneste anke er portionsstørrelserne. De er små og designet til at man bestiller flere. På trods af at jeg bestilte det anbefalede fire retter, så var jeg stadig sulten, da vi  luntede mod Det Ny Teater. Min bedre halvdel brokkede sig til gengæld ikke, så der er en mulighed for at det bare var mig og min glubende appetit, der ikke blev tilfredsstillet. Har det trods alt bedst, når jeg triller fra en spiseoplevelse. Priserner er derimod helt fair og til at komme i nærheden af, hvilket er et plus i min bog.

//Meyers Madhus

Sniger man sig udenfor København har Claus Meyer etableret en del af sit mad-imperium. Her spiser man godt og stedet passer udemærket til en impulsiv og afslappet date med Meyers lækre pizzaer eller endnu bedre at bruge en fredag i restaurantens champagnebar med et par østers, hvis man er til sådan nogle fætre. Ville dig ikke booke bord til en romantisk middag, der er lokalet lidt for åbent og der er lidt for mange borde til at skab en intim stemning. Derudover rummer establishmentet også take-away og et lokale til madkurser. Indretningen et industriel og næsten et besøg værd i sig selv, hvis man leder efter inspiration til boligindretning. Her kan bruges mange penge eller få penge. Det er lidt op til en selv.

//Kung Fu II Izakaya Bar

 

Er man til det asiatiske køkken, men godt træt af Sticks&Sushi (personligt, er jeg jo af den mening, at man aldrig kan blive træt af sushi – manden på matriklen er dog uenig), så kan jeg på det varmeste anbefale Kung Fu II på Nørrebro. Maden tager afsæt i en traditionel japansk ”Izakaya” – hvilket i følge hjemmesiden bedst kan sammenlignes med en japansk kro. Her kommer japanerne ind efter en travl arbejdsdag for at koble af og få lidt at spise og drikke. Som på en japansk Izakaya sidder man tæt sammen og deler ofte bord med andre, hvilket jeg er stor fan af. Leder man efter tosomhed og allerhelst vil sidde og flette fingre i et hjørne, er dette ikke valget. Om sommeren har restauranten også udeservering og hvis man er heldig er der kig til søerne. Restaurantens placering gør den dog ideel til en date. Den ligger skråt overfor Nørrebro teater og i gåafstand til Empire bio. Så der er god muligheder for en dinner & a movie. Igen snakker vi små retter, både sushi og andre lækre elementer fra det japanske køkken, der er helt perfekte at dele med en hjertenskær. Så er der sushi til rå-fisk-er-en-fest-typen og til dem, der gerne vil udforske andre dele af Japans madkultur. Kung Fu har også styr på deres drinks og asiatiske øller, ved siden af restauranten ligger en tilhørende bar, hvor man kan starte inden eller fortsætte, hvis man lyster. Der er i hvert fald rig mulighed for at smage på lidt alkohol både før og efter middagen. Og så er priserne meget overkommelige. En Izakaya-menu (blandet landhandel) koster fx den nette sum af 299 k pr. person og man bliver fin mæt. Så kan man godt lige overskue at invitere ham den søde på date. 

Vietnam #3 og en sjat

  Så er eventyrets første investeringer (bortset fra flybilletterne, ej at forglemme) blevet gjort. Første – og helt sikkert ikke den sidste – rejsebog blev i dag med forventningsfulde hænder indkøbt i den lokale bogbiks. Ikke en helt billig investering, men helt sikkert alle pengene værd. Jeg har en svaghed for rejsebøger og brugen af disse tæller i høj grad som en form for dagbog med noter, seddeler og utallige timers sidevending. Valget faldt på Lonely Planets Vietnam. Serien er en klassiker blandt mange og det er helt sikkert ikke ufortjent. Den er fyldt med brugbare råd, overskuelige opslagsværker og fine kort. Man kan altid regne med at de er opdaterede og at forfatterne bag har styr på deres shit. Lonely Planet bruger jeg dog kun til større rejser, der dækker hele eller flere lande, som fx da ville skulle til USA. Skal vi derimod på storbyferie er det næsten blevet en tradition at købe Politikens Kort & Godt om… De er præcis små nok til at have med i tasken, overskuelige, nemme lige at slå op i, når man er på farten og alligevel rummelige nok til at indeholde informationer og tips til det meste. Allermest elsker jeg de små, detaljerede fold-ud-kort, hvor jeg gerne tegner og noterer gode spisesteder og turistattraktioner både før og under turen. Og så lånes de flittigt ud til venner og bekendte, der så fylder dem med deres gode tips og oplevelser. Forudser dog at Lonely Planet ikke bliver den sidste rejsebog, der føres til samlingen inden afrejse.

En anden essentiel og dyr investering er min nye backpack. Min gamle er købt i Kathmandu, Nepal og er trods North Face mærket ikke af den bedste kvalitet. Derudover irriterer det mig voldsomt at skulle grave igennem alle mine pakkeneliker for at få fat i de nederste sager. Det man skal bruge ligger sjovt nok altid nederst.   

Min nye darling åbnes derimod både i top og midt på, så man har fuldt overblik over taskens indhold. Den er bygget til kvinder (vigtigt, har jeg ladet mig fortælle), kan justeres og er foret (også vigtigt), regnslag medfølger (yderst vigtigt, særligt i Vietnams regntid) og endeligt er den pææææn (meget vigtigt). Den rummer 65 l., hvilket nogle ville påstå er lige i underkanten til en 3 ugers tur. Har en ambition om at pakke let og en teori om at jo mere plads man har at pakke på, jo mere pakker man. Løber jeg tør for essentielt dullegrej eller akut står om mangler et sæt rent undertøj, så forventer jeg at kunne skaffe det undervejs. Hvem gider også slæbe et monster a la Cheryl Strayed i Wild, i 29 graders varme og høj luftfugtighed. Nej tak. Tager den skrabede udgave + bumbag + rygsæk som carry on på flyet. Mon ikke jeg klarer mig. Power woman in the making.

Vietnam #2 – flycirkus

wanderlust

Nedtællingen til Vietnam er så småt ved at begynde. På onsdag tæller vi præcis 3 mdr. til at flyet letter mod Hanoi. Flybilletten var i januar et større projekt. At vide hvor man skal kigge i tilbudsjuglen, hvor meget man bør betale, hvornår man skal satse på at spare penge og hvornår det simpelthen ikke kan betale sig at spare 200 kr. Og ikke mindst hvornår man skal slå til på et godt tilbud.

Jeg er rigtig glad for at bruge Momondo. Sitet er nemt og overskueligt – og har et pænt design,for dem, hvor det betyder noget. Søgefunktionen giver et godt overblik over de datoer man selv har søgt på, men også de datoer, der ligger i direkte forlængelse. Jeg har endda et par gange bruge deres inspirationssider. Jeg holder mig dog ofte til at søge udelukkende fly, da jeg godt kan lide selv at finde overnatning gennem fx Airbnb. En ting man dog lige skal være opmærksom på, når man benytter søgesider som fx Momondo, er at de altså gemmer end søgehistorik – sneaky little bastards. Momondo (og lignende søgemaskiner) kan derfor fra gang til gang huske hvad du har søgt på, også selvom du har haft slukket din computer i mellemtiden. Welcome to the age of cookies. Jeg er blevet fortalt at de anvender den information til at sortere i de resultater du får fra din søgning, og at du derfor ikke altid får præsenteret de billigste flybilletter. Jeg er derfor begyndt at anvende incognito-funktionen i Chrome-browseren (den findes oppe i højre hjørne i din browser), så jeg sikrer mig at der ikke kan gemmes søgehistorik. Ærlig talt kan jeg godt se, hvordan det muligvis kan virke en smule paranoid. For mig handler det dog ikke om selve indsamlingen af oplysninger omkring mine søgninger, men mere at jeg ønsker at få oplyst den billigst mulige pris, så jeg kan tage stilling til hvilke flybilletter jeg køber med alle informationer ved hånden. Så that’s it. Mit bedste råd til næste gang, der skal søges på flybilletter via nettet. Brug incognito-funktionen.

Det skal dog sige, at jeg for en gangs skyld ikke fandt billetterne gennem Momondo, men derimod gennem Kilroy. Kilroy er et fantastisk forum, der ikke blot indbefatter et rejseselskab, men også en platform, der skaber kontakt mellem rejsende, samt deler ud af erfaringer og inspiration. I det hele taget et godt sted at starte, når man begynder at tænke på et nyt eventyr. Sitet har dog også et søgefunktion, der i mit tilfælde gjorde det nemt og overskueligt at søge og hole øje med billetpriser.

Som udgangspunkt var pris altafgørende, men også rejsetid spiller for mig en vigtig rolle. Det var derfor ikke en mulighed for mig at bestille de billigste billetter. Man kan faktisk kommer til Vietnam for under 4000 danske kroner(!). De billigste billetter omfatter dog også flere mellemlandinger, gerne overnatninger eller mange timers venten i lufthavne som Doha eller Dubai, og ikke mindste en rejsetid på 36 timer. Vi valgte derfor at betale sølle 1500 kr. mere. Vores billetter inkluderer således én mellemlanding hver vej – én i Frankfurt, én i Heathrow. Begge mellemlandinger er på under 2 timer og ligger på rimelige tidspunkter. Altså ikke midt om natten eller kl 5 om morgenen. Den i Frankfurt er på vejen hjem og ligger omkring spisetid. Frankfurt er en genial mellemlandings-lufthavn grundet de mange gode spisesteder. Jeg forudser derfor at vi efter 3 uger på Vietnamesisk nudel-diæt mæsker os gennem uhyrlige mængder af vestlig mad. Særlig pomfritter.

Vi lander i Hanoi kl. 8 om morgenen og flyver igen kl. 22 om aftenen den sidste dag. For mig er det ideelle rejsetidspunkter, da det giver os hele dage og vi flyver på tidspunkter, hvor man ellers ville sove – og derfor ikke opleve. I det hele taget er jeg ganske tilfreds med billetterne. Det var nu mest end en tilfældighed at det blev de billetter. De (lidt billigere) billetter jeg havde udset mig, og overvåget i dagevis inden jeg turde tage springer, var væk, da jeg endelig var klar til at trykke køb. Jeg har det nu bedst med at danse om den varme grød et par dage – eller uger – inden jeg tager en beslutning. Når man så har trykket køb, så er det bare om ikke at komme til at kigge mere, så man ikke ender med at bliver ærgerlig over alle de gode tilbud, der sandsynligvis popper op efter man har købt sine billetter.

nu sidder jeg så med to billetter til Vietnam. En nyindkøbt backpack – mere om den på et senere tidspunkt – og intet andet. Har planer om at bestille ankomst, så der kommer en lille tuk og henter os i lufthavnen og køre os til et hotel, hvor der er pre-booket to overnatninger. Så får man en blød landing og skal ikke orientere sig mere end højst nødvendigt efter 17 timer på tur. Flere steder tilbyder sådan en lille ankomstpakke. Der skal også bestilles visum, tjekkes vaccinationer og bestilles nogle få overnatninger i de større byer. Bliver både rundtosset og lykkelig på den måde, man kun kan blive, når man skal på eventyr……

I april vil jeg…

Jeg er generelt tosset med lister. Endnu en liste, som jeg skribler ned i min propfyldte notesbog, er en huskeliste til de oplevelser, gøremål og andre rare sager, som jeg gerne føre ud i livet i den kommende tid. Den er om noget blevet lidt mere organiseret af at komme online, men princippet er det samme; i den kommende måned vil jeg….

>> Gå til frisøren. Det er længere tid siden at jeg har været ved frisøren end jeg vil indrømme. Sidste gang håret trængte blev det klippet over vasken med en køkkenvask af ingen mindre end moi. Nu drømmer jeg om kortere sommertoner, der kan styles med fine krøller til festlige lejligheder og et uglet look til hverdag. Mit hår er lige nu så langt og rundt at jeg ikke magter andet end en hestehale. Krøller og fine frisure glider ud efter kort tid, hvis jeg ikke overdænger skalpen med hårlak, og jeg er ikke stor fan af hårlak eller andre hårprodukter, der får mit hår til at føles stift eller klistret. Så beslutningen er taget, minimum 20 cm skal af. Jeg er skræmt og glæder mig på samme tid. Tænk at hår skal have så stor en betydning. #1st world problems.    {Maskcara}

>> Udforske mit nye nabolag. Selvom jeg ofte har svinget mit træben i det Nørrebroske natteliv og tilbragt hyggelige stunder med venner i kvarteret, så er det pludseligt noget andet, når eget postnummer siger 2200. Jeg har derfor en plan om at udforske gaderne omkring Assistens Kirkegård indimellem lejlighedrenovering og arbejdsliv. Jeg skal drikke øl hos Kølsters Tolv Haner, spise mad og drikke vin til langt ud på natten på Spise/Bar nr. 20, endelig bruge vores gavekort til Relæ på Jægersborggade og kunne gå hjem bagefter. Jeg vil tage på tour-de-vinbar og besøge blandt andet Vinhanen, Malbeck P2 og Sabotøren , danse sommernætter væk høj på den solbærsaftsøde Lambrusco fra Musiksmag på Jægersborggade og drikke lørsdagskaffe på alle de fine kaffebarer, der er poppet op som paddehatte indenfor de sidste par år. Behøver jo aldrig forlade kvarteret igen.

>> Få en ansigtsbehandling hos Amazing Space. Har jo lovet mig selv at holde fast i hverdagsluksus og en omgang forkælelse må ligge øverst på listen. Særligt i en tid, hvor jeg bruger det meste af min tid i kluns, som jeg aldrig ville forlade matriklen i, med maling i håret og murstøv i øjenkrogene.

>> Spise årets første is hos Istid på Jægersborggade. Jeg er en is-pige. Ikke en lakrids-pige, ikke en vingummi-pige, men en vaskeægte is-pige. Og en kræsen en af slagsen kun de bedste dur og indtil videre har det omfattet Siciliansk Is på Vesterbro og Olufs Is på Østerbro. Begge dele har indtil nu betydet en længere udflugt. Istid er et lille iværksætter-projekt bosiddende i et kælderlokale i ynglingsgaden. Det er også den første isbutik i Skandinavien, der tilbyder instant-icecream lavet med flydende nitrogen. Hos Istid laves isen for øjnene af en ved brug af minus 198 grader flydende nitrogen. Isen kan derfor laves uden tilsætningsstofferne. Hvilket i sig selv må være et besøg værd. Rygtet siger derudover at konsistensen er blødere og mere cremet end almindelig is.  {KBHby}

>> Nyde en såkaldt ‘sun downer’ i min nye vindueskarm med udsigt over Nørrebroshustage. Denne opskrift må afprøves. Den ser ud til at rumme lige dele forårskuller og lige dele solnedgang over hustage. Den perfekte kombination. Ærlig talt, så må der gerne komme flere af den slags i mit liv. Er generelt større tilhænger af at drikke  lidt, men ofte, frem for meget til særlige lejligheder. Flere hverdags-drinks og torsdags-vino på menuen…. og færre teenage-branderter i weekenden. Det må være målet.

Forårskådhed, malerhjerne, indekuller…

Påsken er blevet brugt indendøre på maling og rengøring af gamle lejlighed og forventningsfulde blikke ud i solskinnet. Det værste ved at flytte fra lejebolig må næsten være den grundige istandsættelse man begiver sig ud i – i håb om at man muligvis får sit indskud tilbage – og som man derfor, af logiske årsager, ikke selv får glæde af. Svigermekanikken har svinget malerpenslerne og febrilsk kæmpet med indgroet fedt i krogene. Jeg har rendt forvirret rundt, malet paneler, panikket over dyrt indkøbt maling (der virkede mørkere end forventet) og i det hele taget drømt om at rykke mit korpus og dertilhørende en milliard flyttekasser mod Nørrebro. Hvad man i sin iver glemmer er, at selv samme senarie vil udspille sig på den nye matrikel. Jeg kan dog blive hysterisk glad ved tanken om at vi ikke flytter til ny lejebolig. Vi ejer vores lejlighed. Vi skal ikke istandsætte for andre, men kun for os selv. Og vi har store planer. Således befinder vi os nu i dilemmet mellem vores boligbladspåvirkede og instagraminspirerede drømme om samtalekøkken, høje paneler og brede trægulve og vores minimale budget. Det er selvfølgelig mere en bare et lille budget, der præger samtalerne over malerspandende. Vi har også begge en modstand mod at gøre projektet til en årelang kamp og i sidste ende komme til at forandre lejligheden så meget, at det skæve, uperfekte, Nørrebroske forsvinder til fordel for BoBedre-værdige stilleben. En målsætning man hurtigt mister blikket for i sådan en renovering. Vi har set det ske før. Vennepar, der både har mistet fornemmelsen for lejligheden og for hinanden i processen.{Pinterest}

Vi vil meget gerne finde en mellemvej, så vi ikke bruger resten af året og alle vores surt optjente penge på at gennemrenovere. Alt skal ikke være perfekt. Perfekt er kedeligt. Vi er enige. Jeg er enig. Og så finder jeg alligevel mig selv gennemtrawle Pinterest, stalke Boligmagasinets instagramprofil og savle over Fantastic Franks boligindretning. I refuse to be that woman. 

På den lyse side kan man sige, at vi heller ikke har pengene til at udleve BoBedre-ambitionerne. Vi har trods alt i bedste teenagestil investeret i noget uden en krone på lommen og hele min opsparing er reserveret til backpacking i Vietnam til sommer. Well, kald os bare jubeloptimister, men man kommer langt med venne-slaver, knofedt og et sundt jydsk forhandlergen (i dette tilfælde har manden arvet en god portion jysk nærighed og evne til at prutte om prisen -win!). Eller måske er det bare malerhjerne efter 3 dage i gør-det-selv-land. 

Lommeguide til madglæde #morgenmad

 

Café Dyrehaven // fantastisk, old school hipster darling på Sønder Boulevard. Har længe været en favorit pga deres upræntentiøse mad, særligt er deres morgenmad lige i skabet. Det bedste må være at indtage morgenmaden udenfor i solen. Et stk avokadomad på ristet rugbrød med mandler og cayenne. Vinder kombination, som ofte er blevet gentaget hjemme. Appelsinjuice, kaffe og et blødkogt æg. Har man tømmermænd, så er deres eggs Benedict med ekstra røget laks også et hit. Altid overfyldt, men man kan ofte få en plads i baren, mens man venter.

 

Bio Mio // øko-restaurant på Halmtorvet med lækre vegetarretter og lækre sager, hvis man fx spiser LCHF. Deres brunch er dog også et besøg værd. Prisen er lidt i den pebrede ende, men så får man også en hjemmelavet, økologisk brunchbuffet. Retterne er endda lidt ny-fortolkende og man får derfor lidt andre valgmuligheder end de traditionelle brunch-valg, hvilket jeg personligt er fan af. Kom dog tidligt, ikke pga af menneskemylderet, men så alle retter er frisklavede og opfyldte – har oplevet et par gange at nogle retter ikke bliver fyldt op, er udsolgte eller bare slet og ret slatne. 

 

Wulf&Konstali // Har sagt det før, men denne lille solskinsplet på Amager er helt klart på min favoritliste. Den er desværre også på resten af Københavns – og lækre madbilleder er blevet delt i flæng på de sociale medier. Maden kan man dog ikke sætte en finger på. Deres bland selv brunch må, i min optik, være det bedste, der er sket den Københavnske brunchscene. Vi krydser fingre for at de snart åbner nye filialer, så det rent faktisk er muligt at få bord uden at vente i kø i timevis. 

Derudover frekventerer min sultne mave ligeledes Granola på Værnedamsvej – frankofilt ynglingssted, dog kun i hverdageme grundet menneskemængder og  kendisophobning i weekenderne. Eller The Union Kitchen, hvor man bør hapse alt andet end deres brunch tallerken, for den er nu lidt for traditionel og kedelig til prisen. Kaffen er god, juicen er frisk og maden er helt perfekt til en langsom lørdag. Er man afsted som gruppe kan man endda booke deres store, runde 8-mandsbord. Taxa og lillebror Auto på Nørrebro serverer også lækre morgenmadsmuligheder og er endnu ikke så über-crowded som flere af ovennævnte steder. Og på  en lun sommerdag får man den mest simple morgenmadsanretning med Københavns bedste brød på den skønneste plet på Rantzausgade, når man kigger forbi Nordisk Brødhus. Her bages alt fra bunden i egen stenovn, serveringen er rar, croissainterne er sprøde og kaffen er varm. 

Selma

Lørdagen blev spenderet i sløvt tempo og for at lave noget vi ellers ikke plejer, så blev vi enige om at tage i biografen. Har nok en lille fordom, der siger at formiddagsforestillingerne mest er for pensionisterne og de enlige biografgængere. Min fordom blev halvejs bekræftet, da vi sad i en sparsomt opfyldt sal. Vi var dog ikke de eneste unge mennesker og der er da noget helt særligt ved at gå i biffen midt på dagen.

selma-poster

Filmen er en af de film jeg har glædet mig til kom i biografen. En skildring af et øjeblik i historien og samtidigt en fortælling om en af vor tids største revolutionærer, Martin Luther King. 

Selma er historien om en bevægelse. Filmen skildrer den tumultagtige tremåneders periode i 1965 , da Dr. Martin Luther King , Jr. førte en kampagne for at sikre de sortes stemmerettighederne i sydstaterne. Her fortælles optakten til og efterspillet efter den episke march fra den lille by Selma til Alabamas hovedby Montgomery. En march, der kulminerede i en af ​​de mest betydningsfulde sejre for borgerrettighedsbevægelsen. 

Filmen tager således udgangspunkt i en afgrænset tidsperiode i Kings liv og i en række afgørende begivenheder, der var med til at forme den amerikanske borgerrettighedskamp. Samtidigt søger filmen at portrættere King og fortælle hans liv, ikke blot som frontløber, modstandsmand og leder, men også som far, som ven og som mand. Særligt det første gør filmen, i min optik, på en smuk, hjerteskærende og gruopvækkende måde, der kom helt ind under huden på mig som jeg sad der i mørket. Jeg tog flere gange mig selv i at kigge væk i væmmelse over de handlinger, der kendetegnede den periode i sydstaterne. Her står filmen for mig stærkest og mest tydelig for mig. Her blandes film med virkelige billeder og til trods for at man sidder i en biografsal så mange år efter, så føltes begivenhederne lige så virkelige og frygtelige, som var de sket igår. Portrætteringen af King har gode intentioner og viser da også på en fin og levende måde hans forskellige roller – på godt og ondt. Jeg kunne dog til tider godt finde at visse dele af filmen blev lige lovligt langtrukne og min medsammensvorne mistede da et par gange undervejs opmærksomheden, når fortællingen forløb for langsomt. 

Opsummerede fik vi dog en oplevelse med hjem og samtidigt kunne jeg tilføje endnu en dimension til min viden om Martin Luther King og den amerikanske borgerrettighedskamp. Albefalelsesværdig hvis man interesserer sig for den tid og har mod på at blive følelsesmæssigt revet rundt i manegen, men samtidig har tålmodighed til at filmen somme tider går helt ned i fortælletempo. 

Og så er Oprah medvirkende….