Forårskådhed, malerhjerne, indekuller…

Påsken er blevet brugt indendøre på maling og rengøring af gamle lejlighed og forventningsfulde blikke ud i solskinnet. Det værste ved at flytte fra lejebolig må næsten være den grundige istandsættelse man begiver sig ud i – i håb om at man muligvis får sit indskud tilbage – og som man derfor, af logiske årsager, ikke selv får glæde af. Svigermekanikken har svinget malerpenslerne og febrilsk kæmpet med indgroet fedt i krogene. Jeg har rendt forvirret rundt, malet paneler, panikket over dyrt indkøbt maling (der virkede mørkere end forventet) og i det hele taget drømt om at rykke mit korpus og dertilhørende en milliard flyttekasser mod Nørrebro. Hvad man i sin iver glemmer er, at selv samme senarie vil udspille sig på den nye matrikel. Jeg kan dog blive hysterisk glad ved tanken om at vi ikke flytter til ny lejebolig. Vi ejer vores lejlighed. Vi skal ikke istandsætte for andre, men kun for os selv. Og vi har store planer. Således befinder vi os nu i dilemmet mellem vores boligbladspåvirkede og instagraminspirerede drømme om samtalekøkken, høje paneler og brede trægulve og vores minimale budget. Det er selvfølgelig mere en bare et lille budget, der præger samtalerne over malerspandende. Vi har også begge en modstand mod at gøre projektet til en årelang kamp og i sidste ende komme til at forandre lejligheden så meget, at det skæve, uperfekte, Nørrebroske forsvinder til fordel for BoBedre-værdige stilleben. En målsætning man hurtigt mister blikket for i sådan en renovering. Vi har set det ske før. Vennepar, der både har mistet fornemmelsen for lejligheden og for hinanden i processen.{Pinterest}

Vi vil meget gerne finde en mellemvej, så vi ikke bruger resten af året og alle vores surt optjente penge på at gennemrenovere. Alt skal ikke være perfekt. Perfekt er kedeligt. Vi er enige. Jeg er enig. Og så finder jeg alligevel mig selv gennemtrawle Pinterest, stalke Boligmagasinets instagramprofil og savle over Fantastic Franks boligindretning. I refuse to be that woman. 

På den lyse side kan man sige, at vi heller ikke har pengene til at udleve BoBedre-ambitionerne. Vi har trods alt i bedste teenagestil investeret i noget uden en krone på lommen og hele min opsparing er reserveret til backpacking i Vietnam til sommer. Well, kald os bare jubeloptimister, men man kommer langt med venne-slaver, knofedt og et sundt jydsk forhandlergen (i dette tilfælde har manden arvet en god portion jysk nærighed og evne til at prutte om prisen -win!). Eller måske er det bare malerhjerne efter 3 dage i gør-det-selv-land. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s