Island #3 Reykjavik

20130302_Island_0888

Det ville være synd at kalde Reykjavik for en storby – det er ingen metropolis, men hvad den ikke har i størrelse, det har den til gengæld i oplevelser. Vi boede på en lille, ikke nævneværdigt, hotel i nærheden af Reykjaviks berygtede bargade. Til en anden gang ville jeg med al sandsynligvis vælge et hotel eller endnu bedre en lejlighed gennem AirBnB lidt længere væk fra de lettere støjende bargæster –  islændinge er ligesom deres fellow skandis mægtig begejstrede for alkohol og fest.

Første aften fortalte internettet os, at det var perfekt vejr og gode forhold, hvis vi skulle se nordlyset. Vi besluttede os for at finde en bid at spise og tage på jagt efter nordlyset efter midnat. Vi gik derfor hånd i hånd og endte helt tilfældigt ved restaurant Grillmarkaðurinn – Grill Market. Vi blev egentlig overraskede over at få bord, da der så vældig fyldt ud, og endnu mere overraskede over at finde ud af at vi var havnet midt i Islands svar på Dining Week. Vi kunne derfor spise på denne, åbenbart, meget populære og relativt dyre restaurant for 300 kr pr mand. Maden var fantastisk. En blanding af det sydamerikanske og det nordiske køkken. Udover en livlig summen og festlig atmosfære, så var vinen lækker og vi kunne til og med indtage maden til lyden af en vaske ægte opera-sanger, der gik gennem restauranter. Det var en fantastisk oplevelse. Desværre var det uden billeder, da jeg havde glemt kameraet hjemme på hotellet. Restauranten er på alle måder anbefalelsesværdig.

images

filename-ice2-jpg-thumbnail0

Tripadvisor

Efter vi havde nydt de 4 retter traskede vi hjemad høje på den gode mad og den overraskende oplevelse. Vi gik straks hjem og kiggede på hvad Reykjaviks Food Festival ellers kunne tilbyde og bestilte allerede den aften bord på den berømte Dill. Vi havde fået restauranten anbefalet hjemmefra af en islænding. Hun beskrev Dill som værende Islands svar på NOMA, men til priser der er til at betale. Der var heldigvis bord sent dagen efter.

20130302_Island_0887

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efter midnat Kørte vi ud af Reykjavik på jagt efter mørke, der kunne afsløre himlens farver. Flere steder måtte vi droppe det, da der simpelthen var for meget lysforurening eller for mange turister. Vi passerede busser fyldt med turister med store kameraer. Vi blev faktisk overraskede over, hvor langt vi skulle køre før vi var helt alene i mørket, men det var på alle måder både køreturen og de sene nattetimer værd. Aldrig har jeg set noget lignende. Et nærmest overjordisk oplevelse. Farverne og hvordan de bølger henover himlen er surrealistisk på en måde, hvor man har svært ved at stole på det ens øjne ser.

20130302_Island_0661

20130302_Island_0686

Næste dag valgte vi at booke en hvalsafari. Jeg vil skåne jeg for billeder fra turen. På trods af at jeg normalvis bryster mig af at være søstærk, så bukkede jeg på alle måder under for det islandske farvand og dets enorme bølger. Så mens manden ivrigt spejdede efter hvaler, mens båden nærmest vendte bunden i vejret, så måtte jeg holde øjnene på det sted hvor himmel og hav mødes. Således forsøgte jeg at beholde min værdighed i 3 lange timer. Til mit forsvar led en del andre af samme skæbne. Må dog have en hvalsafari til gode i forhåbentlig bedre vejr, så turen kan nydes. Og hvalerne var heller ikke meget for at vise sig, så det blev til 5 delfiner på 3 timer. Vi var dog begge enige om at hvalsafari er det helt rigtige, når man er på Island.

Samme aften, efter et par timer med fast grund under fødderne og en lille lur, begav vi os på gåben ud i aftenen. Vi startede på en lille vinbar i nærheden af hotellet og gik derefter til Dill. Restauranten ligger i Nordens hus, der også huser (no pun intended) et bibliotek med bøger fra alle de skandinaviske lande. I anledning af madfestivalen var restauranten overbooket og de havde valgt at inddrage biblioteket. Vi fik derfor bord i den danske afdeling, hvilket bestemt skabte en helt særlig stemning. Da køkkenet opdagede at vi var danske fik vi til og med besøg af deres danske kok, og vores tjener, der havde boet i København, forsøgte på det bedste danske han havde lært at guide os igennem aftenens menu. Maden var endnu en gang fantastisk og levede på alle måder op til forventningerne. Istedet for vinmenu, fik vi en ølmenu med fine hipster-øl brygget på et af Islands nye små bryggerier. En helt igennem skøn og anderledes aften. 

20130303_Island_0716

20130302_Island_0880

20130302_Island_0879

Reykjavik er som sagt ikke stor, men omgivet af en helt ubeskrivelig smuk og spændende natur og med en madscene, der kan måle sig med de fleste storbyers. Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger byen – eller landet. Næste gang drømmer vi om en sommertur med mulighed for at køre på øens indre veje, som er lukkede i vintersæsonen. Dermed kan man køre tværs over øen af snævre bjergveje og besøge de nordlige byer – har hørt, der er gode chancer for at spotte hvaler. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s