Rastløshed – en besværlig madamme

DSC_0295

Den Danske Ordbog

rastløs adj. 
  1. ude af stand til at slappe af og koncentrere sig om noget i længere tid; synonym hvileløs jævnfør stundesløs 

Dansk Synonymordbog

  • rastløs: hvileløsurolignervøsstundesløsmed uro i kroppenjf. febrilsk

Jeg fanger mig selv i at blive rastløs – rastløs i arbejdslivet – rastløs i hverdagen – rastløs. I virkeligheden har jeg aldrig stået stille. Jeg har taget mine uddannelser i flæng, jeg har rejst i flæng, jeg har boetflere gange i udlandet (dog ikke i flæng) – jeg har tydeligt og håndgribeligt flyttet mig. Fysisk såvel som mentalt. Hver gang jeg står stille, har en pause i livet, kan dvæle, så begynder frygten for at gå i stå i hjemsøge sene nattetimer, rødvinsbranderter, stilletiden inden søvnen. I sådanne perioder svinger jeg mellem en nærmeste overstadig, selvtilfreds fornemmelse af at have brugt livet på noget meningsfuldt og en næsten depresionsagtig melankoli tilsat en ordentlig dosis tomhedfølelse. 

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste. Har i hvert fald en enkelt gang eller to hørt om en generation af rastløse væsner, der konstant jager noget udefinerbart. Vi sammenligner os selv med andre – på godt og ondt. Vurderer og revurderer løbende vores liv. Skulle man have valgt en anden levevej, et mere interessant job eller en mere meningsfuld livsstil. Går vi glip af noget, hvis vi tillader os selv at finde ro, hvor vi er? Har vi oplevet nok? Set nok? Gjort nok? Sammenlignet med vores omgangskreds, vores idoler, vores eget selvbillede og ambitioner.

Nogle vil måske kalde det vanvid, eksistentielle kriser eller rodløshed. Men et sted i vanviddet finder man vel også drivkraft, dynamik og en evig refleksion over eget ståsted og hvad man ønsker ud af livet.

Jeg er i hvert fald kommet til den erkendelse, at min indre rastløshed, på godt og ondt, er en del af mig. Så navlepillende og små-irrationel som den er. Håbet er at den vil blive ved med at tvinge mig til at udfordre mig, frygten er at den vil afholde mig fra at nyde det jeg har opnået i mit liv. At jeg aldrig bliver helt tilfreds. Et forhenværende mandligt bekendtskab sagde en gang til mig, at jeg aldrig var tilfreds og det var svært at leve med. Jeg har ofte tænkt over det siden. Han ramte nok sømmet på hovedet dengang. Når rastløs ikke er en drivkraft til at udvikle sig og tænke fremad, men derimod bliver en konstant utilfredshed med det man har, så kan jeg godt forstå at man bliver en besværlig madamme. Jeg arbejder med det.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s