Nepal II – Pokhara

Efter Kathmandu fløj vi videre til Pokhara. Vi kunne sagtens have undgået de små, halvrustne, nepalesiske fly med det dårlige ry, men selve køreturen op i bjergene er vist lige så berygtet for et ualmindelig højt antal af trafikulykker på de forvredne bjergveje. Ved ærlig talt ikke foretrækker at styrte ned med et mini-put fly eller at ryge ud over en stejl bjergside. Rejseguiden havde valgt flyet, så valgte at stole blindt på hendes erfaring, men jeg bed mig da lige en ekstra gang i læben og holdt ekstra hårdt fast i en velkendt hånd, da det lille småknirkende fly lettede fra jorden. Så er vi altså langt fra de store Boeing-fly, som min forvente popo er vant til at krydse luftrum i. Til gengæld er Himalaya ikke den dårligste udsigt, når der nu ikke kører tegnefilm og kortspil i nakkestøtter.

IMG_0075-0
Må da også indrømme at den lettere angstprægede, men overraskende behagelige, flyvetur er det hele værd. For hvor Kathmandu er kaotisk, varm og støvet, så er Pokhara uendelig smuk, omgivet af disede bjerge og krystalklar bjergluft.

IMG_0073-0
Pokhara ligger ved foden af Annapurna- bjergene, en del af Himalaya, og var tidligere en vigtig by på handelsruten mellem Indien og Kina. I mange år lå byen imidlertid isoleret og var omgærdet af mystik. Først i 1960’erne kom der europæiske turister til, og siden er byen langsomt vokset til at være den mest besøgte by i Nepal efter Kathmandu. Dette skyldes ikke mindst de mange turister, som skal på trekkingtur i Annapurnabjergene, og som bruger Pokhara som base både før og efter deres tur i bjergene. Her er derfor fyldt med backpackere, hippier og bjergbestignings-entusiaster. Stemningen i Pokhara er meget mere afslappet end Kathmandu og langt mindre hektisk – og så er der en helt suveræn udsigt til de sneklædte tinder højt over byen.

IMG_0072-2
Med sådan en udsigt til morgenmaden, så glemmer man alt om flystyrtstatsestikker. Er man et madøre, ligesom mig, så spiser man ganske udemærket i Nepal. Det minder i høj grad om indisk, men mindre overdådigt og bærer tydeligt præg af landets fattigdom.

IMG_0089-1
De fleste måltider indeholder ris og en eller anden form for dal (linser). Derudover er mange af retterne også vegetariske. Mit bud er at kød er dyrt, men til gengæld er grønsagsretterne spændende og varierede, og de kommer gerne med mange forskellige slags dypelse – er en sucker for dips, chutney’er og andre gode sager man kan krydre retterne med. Jeg er generelt meget glad for mad i små anretninger a la tapas, nok mest fordi jeg generelt har svært ved at begrænse mig eller vælge, når det kommer til mad. På denne måde får man lidt af det hele. Det varede dog lidt før jeg skulle have linser igen.

Går man med Asien i tankerne. Har man måske overvejet om Indien skulle være næste destination på listen, så vil jeg helt sikkert anbefale at man tager eventyr-hatten på og flyver til Kathmandu. Vi fløj med Aeroflot – ja, dem med det bekymrende dårlige rygte og de fristende billige billetter. Det var helt fint med mellemlanding i Delhi-lufthavn og Moskva (usædvanlig ligegyldige, småkedelige lufthavne, men med mulighed for mad og underholdning, mens man venter… ja, der vil være mellemlandninger). Nepal er stadig ikke så turistet at man ikke kan vende sig uden at træde en englænder over fødderne, men hvide mennesker er bestemt en del af bybilledet i Katmandu og Pokhara. Rejser man til gengæld på længere ture rundt i landet støder man hurtigt på landsbyer, hvor hvide mennesker bestemt ikke er et hverdagssyn. Langt fra. Her er det nu skægt selv at blive begloet som et dyr i zoologisk have fremfor at være den rige, vesterlænding med et Nikon om halsen. Har også en oplevelse af, at de turister, der vælger Nepal har en anden tilgang til ferie end man finder ved mere populære turistmål. Her finder man ikke store hotelkæder, svømmepools på hvert gadehjørne og shoppinggader til højre og venstre. Så er man, ligesom mig, mere til at opleve det autentiske fremfor charterferien, hellere trekker i bjergene og spiser med fingere frem for at ligge ved pølen og stege, og derfor helst overlader Gran Canaria til andre, så er Himalaya hermed anbefalet.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s