Nepal

Det sker oftere end jeg vil være ved, at jeg fra tid til anden gribes af melankoli og omslynges af en bølge af vemod. Det sker ofte i forbindelse med en ellers sød dvælen ved tidligere fantastiske og mindeværdige oplevelser og eventyr. Det er særligt når jeg sidder og planlægger nye eventyr, at melankolien griber mig og jeg søber rundt i tidligere eventyr, dengang hvor man var fri som fuglen og fuldtidsarbejde, boliglån og ægteskab endnu ikke var en del af livet. Desværre ender jeg tit i en ubrugelig gloficering af fortiden og en oplevelse af at den bedste tid er lagt bag mig. En sådan tungsindig dvælen ved fortiden er nok mere selvdestruktiv end hvad godt er. Alligevel finder jeg mig selv i en næsten grotesk fastholdelse af melankolien – og jeg sidder fast i spændingsfeltet mellem det unge frie liv og erkendelsen af at eventyrene ikke stopper, når man bliver voksen. Lige nu er det agurketid på eventyrsfronten, hvilket med åbne dører byder melankolien og sødsuppen indenfor, så lad mig invitere jer med på et af mine minder, skal nok lade være med at lade vemoden gennemsyre indlægget. 

En af de mest spændende rejser jeg har været på er uden sammenligning Nepal. At opleve en del af verden, som på et split sekund, lærte mig meget mere end jeg havde forestillet mig – både om mig selv og om verden omkring mig.
Nepal er trods dets fattigdom, et land der har usædvanligt meget at byde på. Nepal er et af verdens fattigste lande, men, i mine øjne, et af de rigeste på oplevelser. En rejsende forfatter, som jeg selvfølgelig ikke lige kan huske hvad hedder, har en gang beskrevet nepaleserne som ’følelses-millionærer’ eller ’emotionelle millionærer’, og jeg fornemmede da også hurtigt, at nepaleserne trods de fattige kår er et utroligt smilende og imødekommende folkefærd.

IMG_0077-1
Kathmandu er spredt ud på flere bydele i dalen og består af de tre gamle kongebyer Kathmandu, Patan og Bhak- tapur. Kathmandu er, for mig, indbegrebet af østens mystik, og byen var i 1960’erne og 70’erne samlingssted for de mange unge vesterlændinge, som rejste til Østen for at opleve fremmede kulturer og for at finde en højere mening med livet. Meget har nok forandret sig i Kathmandu siden dengang, men byen har stadig masser af charme. Kathmandu er mystisk, forvirrende, kaotisk og smuk. En stor pærevælling af snoede gader, templer og trafik. Her sælges der grøntsager fra de lokale gårde, uld i alle afskygninger og smukke smykker på alle gadehjørner.

IMG_0074-0
Religion og helligdomme er tydeligt en betydningsfuld del af nepalesernes liv og deres udadvendte og livsglade understregning af dette er tydelig i hele Nepal. Man kan næsten ikke lade være med knipse et par billeder fra en sikker afstand af smuk beklædning og farverige udsmykninger.

IMG_0076-0
Vi besøgte blandt andet Pashupathinath, som er det helligste sted for Nepals hinduer. Her foretages ligbrændinger, og som det eneste sted i landet må der brændes 24 timer i døgnet. Det er en ganske speciel oplevelse at være vidne til familiernes ritualer omkring den afdøde før og under ligbrændingen. Døden er ikke et tabu blandt Nepals hinduer og som alle andre steder i dette land, så er man velkommen til at følge med. Hvor døden i Danmark ofte er noget privat og sorgfuldt, så anser Nepals hinduer det som en naturlig del af livet og har en meget mere åben og afslappet holdning til særligt begravelser.
Jeg besøgte landet med særligt fokus på deres skolesystem, og var derfor så heldige at få lov til at besøge flere skoler og børnehjem. I Nepal bliver mange skoler drevet af ikke-statslige organisationer og finansieret ved donationer.

IMG_0079-0
Blandt andet besøgte jeg SOS Børnebyen i Sanothimi lige uden for Kathmandu. Børnebyen er en af hele ni SOS Børnebyer i Nepal og består af 16 familiehuse. Der bor ca. 15 børn i hvert hus sammen med en ‘mor’, der passer på børnene. Her fik vi muligheden for at besøge en af de mange ‘familier’ og fik indblik i hverdagslivet for børn og voksne i Børnebyen. Derudover fik vi ligeledes mulighed for at besøge børnebyens skole. Der er stor mangel på skoler og kvalificerede lærere i Nepal, så også børn fra de omkringliggende småbyer får lov til at modtage undervisning her.
Særligt sådanne besøg sætter sig dybt i maven. Her er det ikke blot det store arbejde der bliver gjort for forældreløsebørn i hele verden, der imponerer, men det får også en priviligeret dansker til at huske på, hvor man selv er og lige så meget heldige børn i Danmark reelt er.

Fortsættelse følger…

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s