Vietnam #1 – planlægningsmode

Hvis man ikke har luret det endnu, så kan jeg afsløre at jeg er den rejseglade type. Nogle ville muligvis kalde mig rejsegal. Når jeg nu ikke kan være professionel jordomrejser, så får jeg stillet min sult et par gange om året – gerne flere. Ofte bliver det til én stor tur i sommerhalvåret, grundet mit job som skolelærer, og én til to mindre ture i løbet af året. 

I år bliver nok ikke deT store rejseår, hvilket jeg ihærdigt forsøger at forlige mig med, da vi har købt førnævnte lejlighed. Det bliver dog til 3 uger i Vietnam og Cambodia. Hvilket nogle mennesker muligvis ville betegne som en smule økonomisk overmodigt, når nu vi river hele indmaden ud af føromtalte lejlighed. Jeg kalder det prioritering. Ikke at rejse er for mig slet ikke en mulighed, så vil vi hellere lade renoveringen tage lidt længere og gøre lidt mere selv for at holde omkostningerne nede. Det er ikke manden, som er min partner-in-crime i år. Det er til gengæld min lillesøster, der skal på sin første backpacker-rejse. Manden besøger til derimod USA’s sydlige stater med en kammerat. 

{Alle billeder er fra Pinterest}

Vi har købt flybilletterne til Hanoi og begynder så langsomt at få styr på vores tur fra Nordvietnam til Sydvietnam. Vi har kun 3 uger og der er meget at se – særligt når vi gerne vil slå et smut indenom Cambodia også. Jeg googler på livet løs, spørg om råd til højre og venstre og følger med intens interesse denne seje kvinde, der har valgt at rejse Sydøstasien tyndt med sin familie. 

Planen er pt at tage fra Hanoi til Halong Bay, og videre til Hue. Derefter Hoi An, Nha Trang og Ho Chi Minh City. Fra HCMC til Mekong Deltaet og derfra indover grænsen til Cambodia, hvor vi besøger hovedstaden Phnom Phen og Siem Reap for at se Angkor Wat. Særligt Angkor Wat glæder jeg mig ubeskrivelig meget til. Har drømt om at bevæge mig mellem de spøgelsesagtige ruiner og se solen gå ned over templerne siden Tombraider-filmene gjorde mig opmærksom på deres eksistens. 

Som udgangspunkt vil vi forsøge at booke så få overnatninger så muligt. Vi er dog blevet rådet til at booke i Hanoi og i HCMC grundet mængden af turister i sommermånederne. Derudover skal der lidt indenrigstransport på plads inden afrejse for at spare lidt penge og stress undervejs. Kan på stående fod ikke finde ud af hvad jeg glæder mig mest til – flytning eller rejsen – det må vist blive uafgjort. 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s