Babysnak og bangebukse….

Jeg har været på barselsbesøg i dag…. Hvilket hurtigt sættter gang i tankerne…

Jeg nærmer mig mit 30. leveår. Jeg er gift. Jeg har et fast job med en stabil indtæg – gab. Vi har lige købt lejlighed på rebelske Nørrebro. Ja, der er et ekstra værelse i den lejlighed. Jeg er prototypen på den kommende mor. Jeg er således også billedet på den moderne, danske kvinde. Altså, den slags kvinde, der vælger ikke at få børn eller som får dem senere end samfundet, åbenbart, ønsker det. Vi skal jo opretholde arbejdsstyrken. Jeg havde faktisk forestillet mig, at jeg på nuværende tidspunkt ville være mor. Havde vi spurgte mit 22-årige ‘jeg’, så var der nok prompe blevet svaret, at jeg selvfølgelig ville være mor til i hvert fald en pode inden jeg ramte 30. Altså som i nu.

Mit fortids-selv ville sandsynligvis være mildt forundret over mit nuværende jeg. Hvis vi skal være ærlige – og det kan man jo være her – så er der jo intet i vejen for ikke at blive forældre. Min mand har faktisk et brændende ønske om lige netop det. Men er jeg den eneste, der har svært ved at ryste følelsen af at mor-rollen, samt de medfølgende krapyler, vil føles som lænker i mit ellers så frihedsorienterede og impulsive liv? Åhh men dog, dét, moderskabet, er den vildeste oplevelse og kærligheden til ønskebarnet er den største kærlighed af alle. Når man først er blevet mor, så har man slet ikke lyst til at rende rundt i byen på uhæderlige tidspunkter af døgnet eller fare til det ene arrangement efter det andet efter endt arbejdsdag. Rejse, det kan man jo gøre igen, når de er blevet ældre. 

Men det er jo lige netop det!!! Tænk at moderskabet frarøver én lysten til – læs, muligheden for – alt det som jeg netop synes skaber indhold i en ellers semi-triviel voksen-hverdag (Jeg er klar over at jeg muligvis sætter det lidt på spidsen, og at overdrivelse muligvis anvendes til at tegne et billedet, men bær over med mig).

Jeg er fuldt ud bevidst om at der findes super-mødre, der både når at gå til veninde-fødselsdag, få ansigtsbehandlinger og drikke drinks med kollegaerne på en gennemsnitlig uge, uden at barnet lider savn eller overlast, og som i høj grad trives med morrollen. Jeg er også godt klar over at alle er forskellige og at man i sidste ende selv skaber livet, som man nu ønsker det. Men jeg ved også, at små rollinger nyder godt at struktur, faste senge- og spisetider, forudsigelighed og tid med deres forældre. Særligt efter 8 timer i institution – hvilket åbenbart er grundvilkåret for det moderne barn. I sådan en pærevælling, der skal sammenkøres med ufleksible arbejdstider (tak til lov 409), ønsker om kæreste-tid, veninde-tid, alene-tid og måske et enkelt håb om at alt ikke skal skemalægges, kan jeg simpelthen ikke få ligningen til at gå op.

På den anden side, så ser jeg andre, der kan. Så måske er jeg bare en bangebuks, der frygter forandringer og har svært ved at forestille mig selv som nogens mor(!). Det ville i hvert fald forklare mine sporadiske anfald af overdøvende lyst til at pakke mine sager – og min mands, han skal selvfølgelig med – og tage en lærerstilling i Namibia eller måske rejse tværs over det nordlige USA i bedste Wanderlust-stil. Well, det kan man vel også med børn, hvis man er heldig at blive ramt af noget af det der supermor-tryllestøv, der most likely bliver uddelt ved køb af herskabslejlighed i Østerbros speltkvarter. Det sidste selvfølgelig sagt med et glimt i øjet, ved jo godt at, supermødre også forefindes på Frederiksberg.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s