Monthly Archives: March 2015

Lommeguide til madglæde #tømmermænd i KBH

Det er ingen hemmelighed, at min opsparing ikke, i bedste Carrie Bredshaw, kan findes i mit skab eller på min skohylde. Den kan derimod findes i min mave. En stor del af mine håndteret penge bruge simpelthen på spiseoplevelser, man er vel et madøre og er til og med gift med et lige så stort madøre. Nogle steder spiser vi ofte, nogle steder er perfekte til tømmermænd,  kærestedates eller aftener ude. Nogle er snaskede, nogle er billige, nogle er sunde og nogle koster spidsen af en jetjager. Jeg vil til hver en tid vælge en spiseoplevelse frem for fx en ny kjole. Her kommer første omgang af gode oplevelser, jeg på alle måder vil anbefale.

Mash. Til både den lækre, ekstravagante bøfservering, men særlig til deres juice burger.

 

Vi spiser ofte på Mash i lufthavnen. Kommer lidt ekstra tidligt og gufler deres færdig på 15 min.-burger. Det er næsten blevet en tradition og den smager lige godt hver gang. Det er derfor også det perfekte valg til dagen efter en lettere våd aften, når kroppen skriger på salt og fedt og hovedet på nemt og hurtigt. Og så laver den ikke et kæmpe hul i pengepungen.

WeDoFood. Til det hurtige, sunde måltid fyldt med smag. Hos os bliver salaterne fra WeDoFood ofte valg, når det skal gå hurtigt efter lange dage eller når vi er dovne, men ikke har lyst til at spise snask. Særlig perfekt til tømmermænd, når man stadig gerne vil have salt, nemt og hurtigt, men måske ikke er klar til at forpeste kroppen yderligere.

  WeDoFood ligger både på Østerbro og i Kødbyen. Den på Østerbro eller udelukkende take away, men den i Kødbyen har bænke vendt mod gaden. Perfekte til menneskekiggeri. Min ynglings er den asiatisk inspirerede Favoritten med tangsalat, Goma-dressing, edemame og andre lækre sager. Bytter ofte kyllingen ud med quinoa. Det smager himmelsk og slet ikke så sundt, som man skulle tro. Og så koster salaterne i omegnen af 80kr. Det er jo lige til at klare.

Sticks&Sushi er jo på ingen måde en nyhed. Alligevel må sushi-kæden med på listen. Jeg er på alle måde i et mere eller mindre sundt afhængighedsforhold til spisen. Nogle craver stegt og greasy, min krop hungrer efter frisk, ikke-stegt og koldt. 

  Jeg medgiver at det er et dyrere bekendtskab end den lokale shawarma-bar. Det er nu muligt at spise sig mæt for en 200-mand, hvis man ikke går all-in, men istedet vælger en af de mindre menuer og det er jo godt og vel det samme som man smider efter en middelgod caféburger og en stor cola. 

Hvis man endnu ikke har besøgt Papirøens foodtrucks, så vil jeg foreslå at man tager en tur forbi på en tømmermændsdag. Her er der  alt hvad hjertet kan begærer og alt hvad en træt krop kunne drømme om. Her kan du slubre cola, spise fritter stegt i andefedt, samtidigt mens du hapser lækre, bløde mexicanske tacos og venter på en af de bedste fish&chips jeg har smagt på dansk jord. Hvis man lige som mig har svært ved at beslutte sig eller comitte sig til en enkelt ret (hvilket kun bliver værre med tømmermænd og ofte resulterer i en overvurdering af egne evner indenfor grovæderi), så er øens foodtrucks det perfekte valg. Her behøver man ikke at vælge, men derimod kan man tage lidt af det hele og indtage samme sted. Genialt.

 Har man derudover, som mig, en svaghed for fish&chips, så vil jeg anbefale at lægge vejen forbi på alle dage, med eller uden tømmermænd. Perfekt stegt fisk, tynde fritter (som de skal være), ærtemos og hjemmelavet tartarsauce – man får til og med en lille dusk af grønt. Indtag herligheden på kajen med benene dinglende fra kanten eller lænet tilbage i en solstol og nyd udsigten. God spiseoplevelse til en overkommelig sum.

Hverdagseventyr

Processed with Moldiv

Nogle elsker hverdagen som den er. Nyder ensformigheden, rutinerne og de små glæder. Folkehelten Dan Turéll har endda skrevet en hyldest til hverdagslivet, hvor han understreger de små ting i hverdagen, der betyder noget.

“Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser –
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne –
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape –
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere –
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen”

Vi kan ikke undslippe hverdagen i en eller anden form. Ligemeget hvilket liv man lever vil en del af det uundgåeligt være hverdagspræget. Det er derfor også vigtigt at kunne holde af hverdagen. At kunne nyde de dele af livet, der tilbyder os sammenhæng og stabilitet. I min optik kan hverdagen dog sommetider føles lidt for ensformig. På den ene side giver hverdagen tryghed, på den anden side har jeg svært ved at finde ro i dage, uger, måneder, der mere eller mindre minder om hinanden. Dette har selvfølgelig også meget at gøre med at jeg har et job, der grundlæggende er præget af ensformighed og rutiner som arbejdsredskaber grundet særligt sårbare børn. Der er vist heller ingen grund til at udfordre, at de fleste nogle gange godt kan savne en smule jazz på en mandag morgen. Det er dog de færreste af os, der har mulighed for at pakke vores sager, når hverdagen hænger os langt ud af halsen.

Når man ikke kan pakke sydfrugterne og tage på eventyr en onsdag eftermiddag i ulvetimen, så må eventyret istedet komme til os. Som en del af hverdagen. Her taler jeg ikke om at droppe at møde på arbejdet hveranden torsdag, men måske at forandre lidt i rutinerne, så de små ting i hverdagen netop ikke bliver rutineprægede.

Find en anden rute til og fra arbejde. Måske er transporten til arbejde ikke den man skal starte med. Med søvn i øjnene og en tidsdeadline i den anden ene, kan den gængse rute muligvis være den bedste. På vej hjem fra arbejde, har man forhåbentlig en helt anden frihed. Tag cyklen en anden vej hjem, find måske den smukkeste eller den mest interessante. Giv dig selv tid til at nyde turen. Eller tag det offentlige, men stå af et par stop/stationer før eller efter du normalt ville og gå turen hjem istedet. Kig op fra telefonen, når du bevæger dig fra A – B. Læg mærke til verden omkring dig. Træk vejret dybt.

Brug din frokostpause anderledes. I andre kulturer har jeg en fornemmelse af, at de er langt bedre til at udnytte deres frokostpauser. I Londons financial distrect findes der for eksempel små restauranter og frokost-hangouts, der kun har åbent i lunch hour, for englænderne de går ud og spiser frokost. Istedet for at blive i kantinen eller på lærerværelset. Så tag en god kollega under armen. Spis frokost ude.Tag madpakken med i den lokale park eller måske bare med i hånden, mens i går en tur.

Gør aftensmaden til en rejse i sig selv. Byt frikadellerne eller spaghetti bolognese ud med vietnamesisk nudelsuppe eller curry fra Shri Lanka. Internettet er fyldt med anderledes, spændende opskrifter, der kan henfører os til fjerne egne af verden. At man leger med aftensmaden behøver ikke gøre det mere besværligt. Det behøver ikke være hver dag. Find evt. 3 dage, hvor maden skal have et ekstra fokus. Brug søndagen på at gennemtrawle internettet for opskrifter, vælg eventuelt et land eller en verdensdel til hver uge. Planlæg dine indkøb, så det ikke bliver uoverskueligt i Netto tirsdag kl 17. Mange opskrifter kanlaves til flere dage og fryses ned til de dage, hvor døgnets timer er for få eller man selv er for træt.

Prøv noget nyt. Hvis I altid gør det samme, når I kommer hjem fra arbejde, så forsøg at forandre rutinerne her. Pak bilen med varme tæpper og aftensmaden og kør ud til vandet – spis i bilen, hvis det regner eller er koldt eller på stranden på lyse sommeraftener. Tag på udflugt i weekender og udforsk andre dele af lille Danmark. Vi er, på godt og ondt, et meget lille land og man kan nå mange uopdagede kroge af landet med en times transport.

Nogle gange kan eventyret godt findes i vores baghave.

At blive inspireret… og det gode liv…

Nogle gange støder man på mennesker, der er så umådeligt inspirerende at man ved nærlæsning nærmest bliver klar til at smide alt hvad man har i hænderne og følge i deres fodspor. Den anden dag faldt jeg over denne blog, da jeg gennemtrawlede internettet efter inspiration til min rejse til Vietnam. Bloggens skrives af en ung, amerikansk kvinde, der forlod det liv hun var blevet opdraget til at leve, men var ulykkelig i, og begyndte at leve det liv hun selv ville. Hun rejser i dag verden rundt og arbejder for forskellige NGO’s og humanitære organisationer.

Travel-Blogger-Series

Jeg har tit drømt om at rejse verden rundt. Det er bare som om at det ikke passer sammen med en karriere, et familieliv (med en mand, der har et fast arbejde og en karriere herhjemme) og at ville beholde et tæt forhold til venner og veninder – der betyder særligt meget for mig. Måske handler det også om at bryde de gængse levemåder, som vi bliver indoktrineret og socialiseret til i løbet af vores barndom og tidlige ungdom. Få dig en god uddannelse, find dig en partner, få nogle børn, en god karriere og få styr på finanserne. I virkeligheden er det ofte de elementer, vi måler og vejer os selv og hinanden på. Jeg besluttede mig tidligt for at villa, volvo og vovse ikke er en del af min forestilling om det gode liv. Spørgsmålet er, hvor meget og hvor mange af vores beslutninger om fx forældreskabet, ægteskabet og valg af livsstil, der er vores egne rationelle, refleksive og bevidste beslutninger. Såfremt man havde vokset op på Nordkaperen, som ambassede-barn eller datter af en omrejsende rockmusiker, havde man så valgt anderledes, set sine muligheder i et andet lys eller havde man stadig foretaget de samme valg. Nogle gange kan jeg blive bekymret for, at man lever et liv, der passer ind i nogle bestemte kasser, men uden de store refleksioner over, hvad man i det hele taget selv synes er det gode liv. 

Kierstens måde at håndtere resultatet af egne refleksioner over og drømme om det gode liv har jeg i hvert fald stor respekt for. Mon ikke det i sidste ende vil gøre hende til et lykkeligere menneske på trods af at hun ikke omgiver sig med materielle goder, er begyndt et familieliv eller er i gang med en strygende karriere indenfor sit uddannelsesfelt.

Hvis man har en lille eventyrer i maven eller har lyst til at læse om, hvordan man kan bryde med et liv man i virkeligheden ikke er helt tilfreds med, så er der mange timers inspiration – eller bare underholdning – på bloggen. Derudover kan man også finde mange fine guides til fx at rejse alene som kvinde, til at rejse og arbejde som frivillig eller guides til hvordan man rejser på budget. Kiersten har rejst i 40 lande siden hun besluttede sig for at gøre det til en levevej, så man kan sige at hun har en del erfaring og tips at dele ud af. Jeg bliver i hvert fald selv inspireret til at gøre noget ved de dele af mit liv, der måske ikke er hvad jeg drømmer om, og så falder jeg gang på gang på halen over, at nogle unge kvinder kan være så nævenyttige og handlekraftige.

Island #3 Reykjavik

20130302_Island_0888

Det ville være synd at kalde Reykjavik for en storby – det er ingen metropolis, men hvad den ikke har i størrelse, det har den til gengæld i oplevelser. Vi boede på en lille, ikke nævneværdigt, hotel i nærheden af Reykjaviks berygtede bargade. Til en anden gang ville jeg med al sandsynligvis vælge et hotel eller endnu bedre en lejlighed gennem AirBnB lidt længere væk fra de lettere støjende bargæster –  islændinge er ligesom deres fellow skandis mægtig begejstrede for alkohol og fest.

Første aften fortalte internettet os, at det var perfekt vejr og gode forhold, hvis vi skulle se nordlyset. Vi besluttede os for at finde en bid at spise og tage på jagt efter nordlyset efter midnat. Vi gik derfor hånd i hånd og endte helt tilfældigt ved restaurant Grillmarkaðurinn – Grill Market. Vi blev egentlig overraskede over at få bord, da der så vældig fyldt ud, og endnu mere overraskede over at finde ud af at vi var havnet midt i Islands svar på Dining Week. Vi kunne derfor spise på denne, åbenbart, meget populære og relativt dyre restaurant for 300 kr pr mand. Maden var fantastisk. En blanding af det sydamerikanske og det nordiske køkken. Udover en livlig summen og festlig atmosfære, så var vinen lækker og vi kunne til og med indtage maden til lyden af en vaske ægte opera-sanger, der gik gennem restauranter. Det var en fantastisk oplevelse. Desværre var det uden billeder, da jeg havde glemt kameraet hjemme på hotellet. Restauranten er på alle måder anbefalelsesværdig.

images

filename-ice2-jpg-thumbnail0

Tripadvisor

Efter vi havde nydt de 4 retter traskede vi hjemad høje på den gode mad og den overraskende oplevelse. Vi gik straks hjem og kiggede på hvad Reykjaviks Food Festival ellers kunne tilbyde og bestilte allerede den aften bord på den berømte Dill. Vi havde fået restauranten anbefalet hjemmefra af en islænding. Hun beskrev Dill som værende Islands svar på NOMA, men til priser der er til at betale. Der var heldigvis bord sent dagen efter.

20130302_Island_0887

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Efter midnat Kørte vi ud af Reykjavik på jagt efter mørke, der kunne afsløre himlens farver. Flere steder måtte vi droppe det, da der simpelthen var for meget lysforurening eller for mange turister. Vi passerede busser fyldt med turister med store kameraer. Vi blev faktisk overraskede over, hvor langt vi skulle køre før vi var helt alene i mørket, men det var på alle måder både køreturen og de sene nattetimer værd. Aldrig har jeg set noget lignende. Et nærmest overjordisk oplevelse. Farverne og hvordan de bølger henover himlen er surrealistisk på en måde, hvor man har svært ved at stole på det ens øjne ser.

20130302_Island_0661

20130302_Island_0686

Næste dag valgte vi at booke en hvalsafari. Jeg vil skåne jeg for billeder fra turen. På trods af at jeg normalvis bryster mig af at være søstærk, så bukkede jeg på alle måder under for det islandske farvand og dets enorme bølger. Så mens manden ivrigt spejdede efter hvaler, mens båden nærmest vendte bunden i vejret, så måtte jeg holde øjnene på det sted hvor himmel og hav mødes. Således forsøgte jeg at beholde min værdighed i 3 lange timer. Til mit forsvar led en del andre af samme skæbne. Må dog have en hvalsafari til gode i forhåbentlig bedre vejr, så turen kan nydes. Og hvalerne var heller ikke meget for at vise sig, så det blev til 5 delfiner på 3 timer. Vi var dog begge enige om at hvalsafari er det helt rigtige, når man er på Island.

Samme aften, efter et par timer med fast grund under fødderne og en lille lur, begav vi os på gåben ud i aftenen. Vi startede på en lille vinbar i nærheden af hotellet og gik derefter til Dill. Restauranten ligger i Nordens hus, der også huser (no pun intended) et bibliotek med bøger fra alle de skandinaviske lande. I anledning af madfestivalen var restauranten overbooket og de havde valgt at inddrage biblioteket. Vi fik derfor bord i den danske afdeling, hvilket bestemt skabte en helt særlig stemning. Da køkkenet opdagede at vi var danske fik vi til og med besøg af deres danske kok, og vores tjener, der havde boet i København, forsøgte på det bedste danske han havde lært at guide os igennem aftenens menu. Maden var endnu en gang fantastisk og levede på alle måder op til forventningerne. Istedet for vinmenu, fik vi en ølmenu med fine hipster-øl brygget på et af Islands nye små bryggerier. En helt igennem skøn og anderledes aften. 

20130303_Island_0716

20130302_Island_0880

20130302_Island_0879

Reykjavik er som sagt ikke stor, men omgivet af en helt ubeskrivelig smuk og spændende natur og med en madscene, der kan måle sig med de fleste storbyers. Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger byen – eller landet. Næste gang drømmer vi om en sommertur med mulighed for at køre på øens indre veje, som er lukkede i vintersæsonen. Dermed kan man køre tværs over øen af snævre bjergveje og besøge de nordlige byer – har hørt, der er gode chancer for at spotte hvaler. 

Tak for nærvær!

DSC_0043

Vi lever i en tid, hvor vi altid kan kontaktes – altid er i kontakt. Der er altid en mobil inden for rækkevidde, der tilbyder os adgang til hele internettets fantastiske univers af nyheder, arbejde og sociale medier. Vi keder os aldrig, og vi er altid på. Hos nogle virker det næsten som om, at mobilen er blevet en helt naturlig forlængelse af den ene arm. Her på matriklen kan vi ikke frasige os, at vores mobiler er en fast kilde til underholdning og social kontakt. Vi er dog blevet mere og mere bevidste om, hvilket tidsrøver den i virkeligheden er. I forlængelse af en sen fredag-aften-diskussion om det at være konstant online, har et nyt lille begreb således indfundet sig – Tak for nærvær – og det bliver livligt brugt. Truth be told, vi er begge irriterende dårlige til at længe telefoner fra os. Det er ikke fordi at vi ikke kan lide hinanden, men alligevel, så har det næsten udviklet sig til en dårlig vane at have mobilerne indenfor rækkevidde. Og det er selvom vi sidder ved spisebordet og spiser, ser en spændende film i tv’et eller har gode venner på besøg. Langsomt har den dårlige vane sneget sig ind i vores liv… og i vores seng. Facebook, Instagram (for mit vedkommende), Snapchat (for min mands). De bipper, lyser og distraherer os i et væk. Nogle tager sig en mobil-detox, andre laver regler, vi påpeger manglende nærvær. For hvis den anden ikke har brug for opmærksomhed eller fokus, eller man selv lige har behov for ikke at forholde sig. Så kan jeg ikke se problemet i, at man bruger mobilen som adspredelse. I mine øjne opstår problematikken, når man ikke er til stede i en situation, hvor man forventes at være det. Når man er sammen med andre mennesker, deltager i en samtale, fordyber sig i et måltid eller bare slet og ret burde være nærværende. Så herhjemme, der bliver der sagt ‘tak for nærvær‘, når mobilen (og internettet generelt) kommer i vejen for interaktionen. Det fungerer sgu meget godt. Hold op, hvor er sætningen allerede tyndslidt.

Island #2

Vores næste stop var Gullfoss – Islands største vandfald. Vi endte med at besøge vandfaldet to gange den dag. Første besøg var præget af tåge, dis og regn. Ikke et videre behageligt førstehåndsindtryk. Særligt når det nærliggende tilflugtssted for regnen, cafeteriet, var overfyldt. De havde ikke har to-go-kaffe og udkigsposterne var overendt af japanske turister med 1000 mm. linser og paraplyer. En smule bitre besluttede vi os for at vende tilbage senere den dag og istedet vende bilen mod Geysir. Vi havde begge hørt om Islands kraftfulde geysere og havde store forventinger.

20130301_Island_0172 20130301_Island_0182Man bliver da også benovede over naturfænomenet, hvor litervis af kogende vand sprutter op fra jordens indre med en voldsom kraft. Må indrømme at jeg blev fyldt af en slags barnlig begejstring og at det kom så vidt at jeg til og med jublede om kap med resten af turisterne, hver eneste gang de forskellige geysere spyder vand ud – og det gør de med et rimeligt interval. Pludselig finder man sig selv blandt en skare af naturnørder og amatørfotografer ivrigt klikkende på kameraet i håb om at fange det helt perfekte billedet af vandsprøjt. På trods af underliggende ironi, vil jeg dog mene at det er et besøg værd. Også selvom man skal dele pladsen med 25 andre og hele området pænt af hegnet ind for at beskytte naturen og holde de mest nysgerrige amerikanske turister væk fra hullerne af sydende vand.

kokteilsosa

Efter et hurtigt besøg ved den lokale turistbiks, hvor jeg længe debatterede med mig selv, hvorvidt jeg havde brug for den islandske sweater eller rensdyrskinnet til overpris eller om jeg bare skulle vælge en magnet – det blev magneten, samt en omgang af de obligatoriske fritter med “Koktailsosa”. (Den absolut mest fantastiske kombination af remoulade, ketchup og mayo, som jeg siden har mødt. I kan forstå min iver, da jeg opdagede at det nyåbnede vidunder Tommy’s burgerjoint i Kødbyen viser sig at sælge netop denne dip, win!). Så kørte vi tilbage til Gullfoss, hvilket var en jævnt god beslutning, da solen nu valgte at skinne og vi derfor var i stand til rent faktisk at se, hvor stort vandfaldet i virkeligheden er.

20130301_Island_0213 Hvis der er noget jeg har lært om at rejse i Island, så er det at smukke naturfænomener og oplevelser ikke er noget man skal lede længe efter. Vi kørte specifikt efter bestemte steder, men køreturene mellem stederne var mindst lige så fotogene og fascinerende. Vi stoppede derfor jævnligt bilen for beundre det ene vandfald efter det andet, smukke bjergtinder i sollyset, endeløse sletter og klippeformationer.

20130301_Island_0708OLYMPUS DIGITAL CAMERA20130228_Island_0598

Vi overnattede bevidst i nærheden af de steder vi gerne ville besøg. På trods af at jeg altid har tænkt på Island som en lille ø, så er afstandende langt større end man forestiller sig. Køreturene varede derfor ofte mange timer og antallet af lyse timer var begrænsede på den årstid. Det var derfor vigtigst for os at prioritere vores tid istedet for fx at have base i Reykjavik, hvorfor nogle oplevelser, fx Gletchersøen i øst, havde været næsten umulig at nå på en dagstur. Vi overnattede blandt andet på et hotel nær Gullfoss, hvor vi også fik muligheden for at spise traditionelt, islandsk hjemmekøkken, da moderen stod i køkkenet og leverede retter, der trods deres ufotogene udseende, gav os en smagsprøve på islandsk hverdagskost. Efter et par dage i den islandske ødemark vendte vi således næsen mod Reykjavik til islandsk storbyliv, nordlys og overraskende madoplevelser.

Island #1

Sidste jul var jeg så heldig at åbne en fin lille æske med et længe ønsket Daniel Wellington-ur i. Hvad jeg ikke lige opdagede med det samme var, at der nedenunder gemte sig to flybilletter til Island. Sjældent har man set mig mere begejstret. I det tidlige forår pakkede manden og jeg så vores tasker og rejste 5 dage til den isnende kolde, vindblæste ø. Det skulle vise sig at være en af de bedste rejseoplevelse nogensinde.

{Pinterest}

Vi besluttede allerede for starten at vi ikke kun ville blive i Reykjavik. Vi lejede derfor et monstrum af en forhjulstrukket off-roader i bedste Indiana Jones stil. Needless to say, manden var henrykt. Vi kørte direkte fra lufthavnen ud på hovedvejen, der kører i ring hele vejen rundt om øen.  

Her mødte vi allerede første dag det vilde, ugæstfri og facinerende landskab som Islands kyststrækning byder på. Vi oplevede også mørket falde på som det kun kan langt fra byliv og elektrisk lys. Her bliver det så mørkt, at man næsten føler, at man kan røre ved det og antallet af stjerner eksploderer i et orgie af små sole. Det er ubeskriveligt. Koldt, råt, næsten fjendtligt og smukt. Og en smule skræmmende at køre igennem i et fremmed land langt fra civilisation – eller sådan føles det, når man kører i flere timer uden at møde en anden bil.    Vi havde et mål med det lange stræk første dag. Skaftafell National Park. Gletchersøens isblå vand og Islands største gletcher. Vi overnattede på et motel i nærheden og stod således op til den smukkeste blå himmel omgivet af hvide bjergtinder. Selv luften virker renere. Man har mulighed for at køre næsten op til gletcherens kant og så kan man ellers vandre langs den. Der er også ture med snescootere eller professionelle vandrere, men vi nøjedes med at snøre vandreskoene og udforske på egen hånd. Dog ikke på gletcheren, da det er farligt, hvilket flere mindeplader med forsvundne eller afdøde vandrere minder en om.    Gletcheren er dramatisk, frygtindgydende og næsten blålig i lyset. Er man helt stille kan man høre det brage inde i isen, når gletcheren bevæger sig. Efter en længere vandretur langs gletcheren kørte vi mod gletchersøen. Som ikke helt brillierede med isblåt vand og flydende isbjerge, som vi havde forestillet os, men med grå himmel, iskold vind og forfrosne, japanske turister, så vi fortsatte tilbage af den vej vi kom fra (den eneste kystvej, kan jeg tilføje), tilbage mod næste mål, Gullfoss. På vejen blev vi igen mindet om Islands skønhed i mødet med blandet andet Seljalandsfoss. Så følte man sig endnu en gang som en lille prik i et stort univers.  Fortsættelse følger….