Lejlighedskuller #1 – køkken

Her tælles der lige nu ikke længere måneder, men dage til indflytning. 104 kvm, Nørrebrosk drømmelejlighed, der kun lige har brug for en kærlig hånd… eller fem…
Blandt andet har vi besluttet at rive en væg ned for at gøre plads til et større køkken-alrum. Lejlighedens nuværende køkken har ca. 4 skabe og 4 skuffer, som, hvis vi lod det stå i sin nuværende form, vil udgøre en større opbevaringskrise – særligt når man selv er en samler med hang til fine skåle og bor sammen med en mand med en særlig svaghed for elektrisk køkkenudstyr.
Der drømmes om sort køkken i massivt træ med industrielle detaljer og masser af opbevaring.

IMG_0065-0
{DesignChaser}
Vi ved allerede nu, at vi ikke skal have overskabe. #1 det giver lys og luft (her er det æstetikeren og ikke praktikeren, der bestemmer), #2 der er flere vinduer i køkkenet og vægge vil være sparsomme, sporadisk ophængte overskabe har aldrig gjort noget godt rent designmæssigt (Hej igen, æstetiker).

IMG_0066
{ChapterFriday}
Vi er også meget enige om at køkkenet skal være lavet i træ og at træets åre gerne må kunne anes. Ingen af os er særlig meget til hverken højglans eller lignende. Vi ved også at vi vil have brede, skuffer frem for køkkenskabe. I vores nuværende køkken findes minimum 4 helvedes-skabe, hvor ingen kan finde noget og man er nødsaget til at tage alt ud for at finde den bestemte plastikbøtte med det gode låg, der af en eller anden grund altid ender inderst. Jeg har heller ikke tal på, hvor mange gange jeg har fundet mugne, halv-mugne og way-past-due-madvarer, fordi vi glemmer dem bagerst i skabet(!). No more.

IMG_0068
{LovelyLife}
Derudover så tales der lige nu backsplash – altså noget på bagvæggen, særlig bag komfur, for nemmere rengøring. Jeg drømmer om hvide, metrofliser på alle vægge. Spørgsmålet er bare om det er en modedille, som vi bliver trætte af inden længe, eller om det netop er med til at give det industrielle look, som vi leder efter.

Bordpladen er til gengæld et emne, der splitter vandene i det lille hjem. Træ er smukt, skaber varme i et sort køkken, men sart og kræver meget vedligehold (Jeg er fan). Beton er råt og lækkert, men om noget endnu mere sart end træ, hvilket vi har erfaret med vores hjemmestøbte betonsofabord. Stål er praktisk, og på manden ønskerseddel, men vanvittig pricey og kommer nemt til at skabe slagterhus-stemning, særligt med sort køkken og stål elementer (siger æstetikeren, mens hendes mand kigger vantro på hende). Needless to say, men godt vi ikke skal beslutte os endnu.

Og hvor ville jeg ønske at Smeg-køleskabe ikke var så usansynligt dyre og havde så ubegribeligt lidt plads i fryseren. For pænt, det er det – se bare det sorte ovenover. Gisp.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s