Monthly Archives: February 2015

Rejseguide: 10 tips til Istanbul

IMG_0094-3 

1. Tag afsted! Istanbul er en relativ sikker storby at rejse til, men de store mængder politi vidner om et uroligt fundament. Jeg vil nu råde jer til ikke at blive skræmt. Istanbul er bestemt værd at besøge. 

2. Book gennem Airbnb. Det er oftest billigere, mere autentisk og giver muligheden for at udnytte de mange, lækre markeder i byen og selv lave mad. Find gerne en med tagterrasse og udsigt over byens tage. (Er man nu mest til hotel-løsningen, så har Take Offer et fristende tilbud lige nu).

IMG_0107

3. Hold dig i en god afstand til den famøse shoppinggade – du finder hverken ægte tyrkisk charme eller virkelig god shopping. Levis-butikken er dog et stop værd prismæssigt ellers minder gaden mest om den tarvelige ende af Strøget. Ender du der alligevel – det kan jo ske, hvis man skal have billige jeans eller en Starbucks coffee to go – så gå modsat Taksim-pladsen og drejer mod ventre for enden af shoppinggaden, så finder du hyggelige små butikker, vandpibebarer og gode spisesteder. 

 4. Besøg eller bo i områderne Cihangir eller Beyoglu. Vi boede i Beyoglu, hvilket var en skøn oplevelse med god gåafstand til det meste og flere fine restauranter, barer og markeder i umiddelbar nærhed. Cihangir er også mægtig charmerende, om noget lidt “pænere” og helt sikkert et besøg værd, hvis man ikke vælger at bo i området.

Processed with Moldiv

IMG_0109

5. Sejl! Tag de offentlige både – ikke turistbådene – ud på Strædet, gerne til Fyrsteøerne. Du sparer penge, ikke tid. Afsæt dagen til at besøge de små øer og nyde Istanbul fra vandsiden. 

 6. Spis ikke kun traditionelt tyrkisk, men forsøg dig med de mange, nytænkende små-restauranter drevet af unge, ambitiøse tyrkere. 

7.Forvent at bruge lige så mange penge på mad, som hjemme. Istanbul er på alle måder en moderne storby og et populært turistmål. Priserne er derefter.

Processed with Moldiv  8. Vælg Tyrkisk-produceret vin. Vi prøvede flere rigtig gode, lokale vine, der fint kunne måle sig med importerede vine, men til den halve pris. Husk bare, at mange tyrkere er muslimer, der ikke drikker alkohol. Tjenerne er derfor ikke altid til den store hjælp. Lad til gengæld tjenerne vælge retterne til Jeres mezze – vi oplevede flere gange at blive positivt overraskede over de forskellige småretter, som vi nok aldrig selv havde turde vælge. 

9. Gå på bar om aftenen. På trods af at Istanbul traditionelt er overvejende muslimsk – hvilket de mange moskeer og bedetårne vidner om – så er Istanbul også fyldt med unge, moderne tyrkere, og derfor også med mange små og hyggeligere barer. Her kan man sidde ude under vinrankerne i de små gader med en lækker drink eller et glas vin og nyde de milde nætter i bedste sydeuropæiske stil. 

10. Husk at besøge en af de mange vandpibebarer. Find en af dem med små borde og stole, lån et backgammon og nyd en dampende varm æblete. Man drikker ikke alkohol på de små cafeer, og selvom man godt kan savne en g&t, mens man spiller, så er æbleteen en lækker erstatning.

IMG_0111

Lejlighedskuller #1 – køkken

Her tælles der lige nu ikke længere måneder, men dage til indflytning. 104 kvm, Nørrebrosk drømmelejlighed, der kun lige har brug for en kærlig hånd… eller fem…
Blandt andet har vi besluttet at rive en væg ned for at gøre plads til et større køkken-alrum. Lejlighedens nuværende køkken har ca. 4 skabe og 4 skuffer, som, hvis vi lod det stå i sin nuværende form, vil udgøre en større opbevaringskrise – særligt når man selv er en samler med hang til fine skåle og bor sammen med en mand med en særlig svaghed for elektrisk køkkenudstyr.
Der drømmes om sort køkken i massivt træ med industrielle detaljer og masser af opbevaring.

IMG_0065-0
{DesignChaser}
Vi ved allerede nu, at vi ikke skal have overskabe. #1 det giver lys og luft (her er det æstetikeren og ikke praktikeren, der bestemmer), #2 der er flere vinduer i køkkenet og vægge vil være sparsomme, sporadisk ophængte overskabe har aldrig gjort noget godt rent designmæssigt (Hej igen, æstetiker).

IMG_0066
{ChapterFriday}
Vi er også meget enige om at køkkenet skal være lavet i træ og at træets åre gerne må kunne anes. Ingen af os er særlig meget til hverken højglans eller lignende. Vi ved også at vi vil have brede, skuffer frem for køkkenskabe. I vores nuværende køkken findes minimum 4 helvedes-skabe, hvor ingen kan finde noget og man er nødsaget til at tage alt ud for at finde den bestemte plastikbøtte med det gode låg, der af en eller anden grund altid ender inderst. Jeg har heller ikke tal på, hvor mange gange jeg har fundet mugne, halv-mugne og way-past-due-madvarer, fordi vi glemmer dem bagerst i skabet(!). No more.

IMG_0068
{LovelyLife}
Derudover så tales der lige nu backsplash – altså noget på bagvæggen, særlig bag komfur, for nemmere rengøring. Jeg drømmer om hvide, metrofliser på alle vægge. Spørgsmålet er bare om det er en modedille, som vi bliver trætte af inden længe, eller om det netop er med til at give det industrielle look, som vi leder efter.

Bordpladen er til gengæld et emne, der splitter vandene i det lille hjem. Træ er smukt, skaber varme i et sort køkken, men sart og kræver meget vedligehold (Jeg er fan). Beton er råt og lækkert, men om noget endnu mere sart end træ, hvilket vi har erfaret med vores hjemmestøbte betonsofabord. Stål er praktisk, og på manden ønskerseddel, men vanvittig pricey og kommer nemt til at skabe slagterhus-stemning, særligt med sort køkken og stål elementer (siger æstetikeren, mens hendes mand kigger vantro på hende). Needless to say, men godt vi ikke skal beslutte os endnu.

Og hvor ville jeg ønske at Smeg-køleskabe ikke var så usansynligt dyre og havde så ubegribeligt lidt plads i fryseren. For pænt, det er det – se bare det sorte ovenover. Gisp.

Hverdagslykke

Selv en rejsegal type som jeg selv kan nu godt sætte pris på de små ting i livet. Eller jeg øver mig i hvert fald i at gøre det. Jeg er nok i virkeligheden rigtig god, eller dårlig alt efter hvordan man anskuer det, til at dagdrømme om alt det jeg gerne vil, men som der ikke altid er plads til i en voksen-med-fuldtidsjob-og-regninger-hverdag. Derfor vil jeg forsøge at fokusere på lige præcis de små ting, der gør hverdagen lige lidt bedre – også selvom det er februar, koldt og gråt og der er alt for lang tid til næste udlandseventyr.

IMG_0035

1. Sløve morgener. Hjemme eller ude. Gerne med en god bog… eller endnu bedre i godt selskab. Vi Københavnere er jo en smule heldige, når det kommer til spis-morgenmad-ude-konceptet. Vi frekventerer i høj grad flere små morgenmadssteder. Blandt andet Dyrehaven på Vesterbro eller The Union Kitchen ved Nyhavn, sidstnævnte er ofte førstevalg, når tømmerdrengene er på besøg. Skal det være brunch og ikke morgenmad – for til morgenmad ønsker jeg mig bare et blødkogt æg og en advokadomad og kaffe ad libitum – så er Wulf&Konstalis bland-selv-brunch er en personlig favorit. Startede gerne hver morgen med sådan et udvalg. Ville bare ønske at alle andre ikke også var vilde med konceptet, så det var lidt nemmere at få bord – eller endnu bedre, at de åbner en ny, evt på Nørrebro, hint, hint. 



 2. Vores nye slowjuicer. Wilfa er en vinder her på matriklen. Den er hurtig og nem, særligt i forhold til det monstrum vi havde før og som vi endte med at give væk, da den samlede støv i skabet. Nu laver vi en ordentlig omgang juice et par gange om ugen, som så opbevares i køleskabet til de mørke hverdagsmorgener. I dag har jeg lavet en ny omgang med appelsin og grape. Har også lavet en stærk sjat med ingefær og citron, der kan tages som shot om morgenen. Det kradser hele vejen ned i halsen, så det kan jo kun være godt for helbredet og velværen. 



 3. Vores kaffemaskine – den er ikke særlig pæn, laver nok ej heller den bedste kaffe (hvis man skulle finde på at spørge en kaffekender), den måtte godt have været en italiensk darling i rustfrit stål, men i sidste ende, så gør den mine morgener det bedre. Kære Nespresso, you save my day, everyday. 



 4. Helt særlige gaver. Februar er ikke bare tæt på årets mørkeste måned, det er også min fødselsdagsmåned og på trods af travlhed og manglende overskud, var der alligevel nogle søde mennesker, der mente at jeg fortjente gaver. Således blev jeg den heldige ejer af en Konjac-svamp og bodywash fra Karameju, det nyeste skud på stammen fra Sara Blædel – har stadig en svaghed for krimier, selvom resten af verden allerede er videre. Fik også et skægt spøgelsestræ i fin “pap-potte”, der bestemt pynter og som med sit rå look også kan tolereres af manden. Det blev også til dollars til sommeren eventyr og sidst, men ikke mindst, glæder jeg mig vanvittigt meget til at prøve kræfter med Singapores Streetkitchen til Meyers Madkursus sammen med ham den søde. Jeg føler mig meget forkælet. 



 5. Mini-getaways. I februar havde vi bryllupsdag, som vi besluttede at fejre i Gøteborg. Atypisk valg? Ja, men med fuldt overlæg. Vi havde simpelthen et gavekort tilbage fra vores bryllup og kun en almindelig weekend til vores rådighed. Derfor faldt valget på skærgårdens uofficielle hovedstad med 3, ja tre(!) Michelin-restauranter, et vælg af kulturelle tilbud og en overskuelig køretur fra København. Vi traskede snehvide Gøteborg tynd med hinanden i den ene hånd og en kaffe i den anden hånd. Vi spiste friskfangede rejer på Restaurant Gabriel i Ferskekörkan, drak midt-på-dagen-vin i Saluhallen (Gøteborgs svar på torvehallerne) og drak vin i hotelbaren til sent. Bestemt ikke et dårligt valg.

Weekenden efter var vi så heldige at blive inviteret på weekend på skønne, små-kitschede Munkebjerg hotel ved Vejle Fjord til gourmetoplevelser og spa-herligheder. Vi vågnede op til udsigt over fjorden, gik tur i det kantede landskab, drak lækre cocktail og spillede spil med gode venner til langt ud på natten. Derudover spise vi så bukserne næsten revnede, fik vi blandt andet en fantastiske hummer-bisse med kammuslinger, den var ikke særlig fotogen, men bestemt anbefalelsesværdigt eller hjemmerøget laks med grønne finurligheder.

Med sådan nogle mere eller mindre hverdagsprægede småting og oplevelser, så er voksenlivet jo ikke helt så slemt endda.

Postkort: Istanbul part II

Istanbul er ikke blot en by for historieelskende eventyrer, men også for foodies på jagt efter gode madoplevelser. Her var mine forventinger nok en smule i den høje ende. Jeg forestillede mig, at smæske os gennem Istanbuls mange gadekøkkener, grovæde mezze i lange baner og blive udfordret på nye retter og smagsoplevelser. Her skuffede Istanbul på ingen måder.

DSC_0095

Da vi boede i egen lejlighed var det første vi gjorde at opstøve det lokale marked og gå på jagt efter lækre sager.

DSC_0043

De lokale markeder var et sandt slaraffenland at gå på opdagelse i. Derudover besøgte vi også Det egyptiske krydderiemarked, hvor vi købte os fattige i store mængder krydderier og æblethe. Krydderierne er igen ikke voldsomt billige og det er tydeligt at prisen for os var anderledes end for de lokale. Vi blev dog forført af det store udvalg og fik det både vakumpakket og klargjort til hjemrejsen. Servicen fejlede indenting.

DSC_0456

Også den tyrkiske madscene i Istanbul er værd at nævne. Man spiser lækkert, rigtig lækkert, om man vælger den lille gadesælger på hjørnet, de store mezze-restauranter med åbent køkken eller mere moderne caféer. Og kaffen er formidabel, selvom jeg nok aldrig vænner mig til den dybsorte, sukkersøde tyrkiske kaffe, der efterlader halvdelen af koppen fyldt med mørk slam.

DSC_0407

Vi spiste med fuldt overlæg udelukkende tyrkisk mad og blev på alle måder bekræftet i at dette køkken kan noget særligt med krydderier og smag.

DSC_0408

Og hvordan kan man ikke knuselske en by, hvor der på hvert gadehjørne tilbydes friskpresset appelsinjuice og granatæblejuice til 5 kr. Fik opfyldt c-vitamin-depoterne til at kunne holde resten af vinteren og lidt til.

DSC_0403

Postkort: Istanbul

I oktober smuttede vi til Istanbul med et vennepar. For mig har Istanbul altid været på min bucketlist. Den eneste by i verden, der ligger på to kontinenter. En by med en voldsom, smuk og spændende historie. Her mødes øst og vest. Og Istanbul levede op til mine forventinger, lige dele moderne storby og mellemøstlig mystik.

DSC_0263

Hvad Istanbul også viste os var Tyrkiets placering i nærhenden af verdens brændpunkter og midt i de mange billedskønne, farverige oplevelser, blev vi også mødt af fattigdom, flytninge fra Syrien og et massivt opbud af militær. Således kunne man gå fra den ene bydel indhyllet i en næsten parisisk charme og det næste øjeblik blive mødt med panserede manskabsvogne og vandkanoner. Lige netop de forskellige bydele tydeliggjorde det store skel mellem rig og fattig, hvor man som turist hurtigt kan blive forfalden til at vælge at bo i de velholdte, charmerende områder, hvor små cafeer og moderne restauranter ligger side om side med fine butikker og grønne pladser.

DSC_0106

Vi havde med vilje valgt at booke genne Airbnb. Og vi havde med vilje forsøgt at undgå mere turistede områder. På den måde oplevede vi også hverdagslivet, og fik på godt og ondt set det mere autentiske Istanbul. Istanbul er på alle måder en billedskøn pærevælling af østlig arkitektur og moderne livsstil.

DSC_0175Fyldt med åndehuller, centreret om Bosphurus-strædet. Her var det både unge og gamle, rige som fattige, søgte der kom for at nyde udsigten og luften. Langs floden står også tusinder af fiskere på jagt efter aftensmaden, fisk til de mange små fiskesandwichsælgere eller til de mange markeder rundt omkring i byen. Det er tydeligt at fiskene i strædet er vigtige for byen indbyggere både hvad angår indtjening, men også hvad angår brød på bordet.

DSC_0401
Istanbul er også krejlernes mekka fyldt med skønne markeder og bazarer, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer. Vi fandt dog hurtigt ud af, med hjælp fra lokale, venlige sjæle, at ægte fund til prisen skal gøres i Istanbuls forstæder og at prisen sjældent var den samme for turister som for tyrkere. The Grande Bazar er bestemt et besøg værd, men forvent ikke at kunne gøre en god handel. Når man er turist tales der i høj grad i faste priser og det er ikke nødvendigvis billigt. Men et smukt backgammon eller fine pudebetræk kan man sagtens finde til rimelige priser.

DSC_0634Den sidste dag valgte vi at tage en tur ud til Fyrsteøerne, en gruppe øer, der i årtusinder har været tilflugtssted for de rige tyrkere. Turen derud er mægtig smuk og man får set en anden side af Istanbul. Jeg vil dog foreslå at man ikke hopper af på den store (læs: mest turistede) ø, men derimod hopper af på nogle af de mindre øer. Vi var i hvert fald slemt skuffede over øens meget turistede præg. Særligt hestevognene, der kunne transportere turister op til det lokale kloster var misvilligholdte og hestene var underærnerede. Vi valgte at leje nogle cykle for at cykle rundt på øen. Det var en fin løsning, der gjorde at vi alligevel forlod øen med en god oplevelse.

Morgenmadssnak

Weekendmorgener her på matriklen skal helst spenderes i langsomt tempo og starte med et godt morgenbord. Vi er egentlig ikke så fantasifulde, når det kommer til hvad der skal serveres om morgenen. Friskpresset juice er obligatorisk efter Wilfa the Slowjuicers ankomst og kaffe er uundværligt, og det ender tit til en kombi af blødkogt æg og avokado på ristet rugbrød – eller når vi er rigtig gode – en omgang Eggs Benedict.
Vores første forsøg med Eggs Benedict tog udgangspunkt i den her opskrift:



{Eggs Benedict}

Med tiden er retten blevet udforsket, eksperimenteret med og fremelsket, så den nu ofte består af ristet rugbrød, lynstegt spinat, koldrøget laks, et langt fra perfekt porcheret æg og hollandaise tilsæt cayenne og ekstra citron. Den er blevet spist med stor glæde… ofte… måske lidt for ofte…

Lidt fornyelse kan dog ikke skade nogen, der er jo grænse for hvor mange gange man kan re-tænke hollandaisen, så har gennemtrawlet internettet på jagt efter lækre, lette morgenmadsopskrifter til ynglingsmorgenerne. Og når man nu, som mig, er en sucker for det mexicanske køkken, hvorfor så ikke starte dagen the Mexican way med Rancharos.

Ville for eksempel ikke have noget imod at sætte tænderne i denne version



{TheSproutedKitchen}

Eller forsøge mig med at lave disse lækkerbasser



{flourishingfoodie}

Det her kan man jo spise på alle tider af døgnet

 {MuyBueno}

Og jeg kan forestille mig at servere den her til næste morgenmadsgæster



{TheWorkMan}

Kan allerede mærke nu at mexicansk morgenmad bliver et farlig godt bekendtskab….