Lejlighed 2.0

Så skete det, at postnummeret blev skiftet ud med 2200 og forstaden med Københavns mylder. Vi er tossede med det allerede. Nyder hvert et øjeblik. Hvert et lille spisested bliver udforsket, alle afkroge af vores gade bliver besøgt, nye små, Nørrebroske perler bliver opdaget hver eneste dag. Indimellem vores små glædesudbrud og hyggelige stunder i nabolaget, så er vores nye hjem blevet forvandlet til en støvbunke. Køkkenet er første projekt. Udvidet til dobbeltstørrelse. En væg måtte lide døden, men kampen, besværet og støvet var på alle måder det værd. Lyset strømmer ind i lejligheden. Ind på murbrokker, planker og flyttekasser. 

 Status er dette:   

 Drømmen er dette:   Jeg er optimistisk. På den lidt naive måde. Sommeren er på vej. Jeg kan dufte det i luften. Snart kan jeg rykke min popo ud af lejlighedsrenoveringsprojektet og placere den solidt i Hans Thausens park sammen med de hundrede andre solskinshungrende danskere. Her vil jeg skåle mit nye sygesikring velkommen i champagne, indtage min take-away (hurra for 5-6 ugers levering på køkken) og glemme alt om fuldtidsarbejde, boliglån og kassekreditter.

Flytterod, murbrokker, kaospilot…

 

 Den gamle lejlighed er tom, ingen vemodig følelse at spore, kun en grundfølelse af forvirring, træthed og forventningens glæde. Nøglerne til den nye lejlighed ligger trygt i min taske. Knuselsker den allerede til trods for, eller netop på grund af, de skæve vægge, det gamle køkkengulv og stukken, der næsten er druknet i 100års maling. Vi finder flere farverige lag af tapet på væggene, gamle aviser under gulvene og falder omkuld af træthed i sengen uden ben. Det hele lyder meget romantisk på skrift. I virkeligheden er det beskidt, kaotisk og uoverskueligt med nedrevne vægge, gulvbrædder i lag og et tykt lag støv, der dækker alt og alle. Alligevel vågner man med et smil på læben og nyder den dyrtindkøbte to-go kaffe (kan ikke finde elkedlen, rookie mistake) endnu mere end igår.

New Yorks Eats

For en madglad type som mig er New York et slaraffenland af lækre madboder, hemmelige caféer i små sidegaderne og uforglemmelige restaurantoplevelser. Ved sidste besøg åd vi os igennem utallige forskellige retter fra de pre-bookede restauranter til tilfældighedernes lyksaligheder. De bedste er herunder – hver og en vil jeg til hver en tid anbefale, at man slog et smut forbi, når man alliegvel er i madtossernes paradis.

//Katz’s Deli 205 E Houston St.Legendarisk delikatesse forretning med de verdensberømte pastrami-sandwiches. Det var også stedet, hvor Harry mødte Sally og Meg Ryan fik sin berygtede falske orgasme. Lokalet er ikke særlig fancy eller kønt. Det kan vel godt beskrives som både kitch og en smule slidt, men den har trods alt også ligget lige her siden 1917. Her sidder man så i en lille tidslomme. Man kommer ind og får stukket en blå billet, der minder mest om en gammeldags biografbillet, i hånden. Mister du den, så bliver det værst for dig selv. Så går du til skranken og bestiller. De skriver på billetten, hvad du bestiller. Det er fint på den oldschool måde. Katz’ fremstiller en lille omgang á 4,5 ton pastrami om ugen(!) De laver den på den gamle måde, langtidsstegning. Man kan godt forstå hvorfor. Smagen er himmelsk. Du skal til gengæld kigge langt efter det grønne indslag, som i dette tilfælde nok mest består af sure agurker. Når du har nydt din mad, tager du biografbilletten op til pengedamen i den lille boks og betaler.

//Pastis  (Midlertidigt lukket!) Meatpacking District, 9th Avenue
Pastis er en hyggelig fransk bistro. Alt er lettere frankofilt lige fra indretning til menukort. Atmosfæren er lun og maden er god. Bistroen er nok særlig besøgt af folk, der gerne vil være noget inden for modebranchen, og det er heller ikke usædvanligt at kendisser indtager et måltid. Indenfor er der en hektisk stemning, rummet er ret stort og folk sidder tæt. Pastis er nok mest kendt for deres store udvalg af morgenmad med æg i alle afskygninger. Men stedet er også et perfekt valg til frokost. Er man heldig at få plads udenfor på terrassen, så kan man sidde og kigge på de mange forskellige hippe mennesker, der hele tiden bevæger sig forbi på den anden side af stakittet i det hippe Meatpacking District. Her kan man sidde længe. People watching.  Senere på aftenen forvandler bistroen sig til bar. Det hele lyder måske lidt for ungt og smart i en fart, men om dagen og om aftenen, er det bare et rart sted at få noget lækkert mad og spise. Klart anbefalelsesværdigt, når man alligevel er på vej til eller fra The Highline. 

//Freemans Restaurant 191 Chrystie St. (For enden af Freeman Alley – sidevej til Rivington – mellem Bowery og Chrystie) Man bør næsten tage på Freemans bare for at nyde stemningen i Freeman Alley. Her i en lille gyde, med grønt op af de grafittimalede murer og lyskæder hængende i den gamle brandstige oplever man et helt særlig New Yorker-moment. På autentiske restaurant serveres der “helt nede på jorden”, simpel og rustik mad. Brunchen er helt fænomenal. Husk at bestille bord(!)

//Juliette Williamsburg, 135 N 5th St. 
Endnu en fransk darling. De amerikanere er tossede med det franske køkken. Denne gang skal man transportere sig til det hippe Williamsburg, nabo til Brooklyn. Og her skal man lige meget hvad unde sig en tur over. Er man her, så er Juliette et skønt valg til morgenmad både hvad angår maden, men også atmosfæren og den charmerende indretning og den grønne gård. Deres Eggs Benedict er to die for, men har også hørt rygter om at deres burger tiltrækker folk langvejs fra. Kom gerne tidligt. Der er somme tider kø til et bord i weekenden.

//Whole Foods Findes over hele New York, vi besøgte den ved Greenwich St.Nu er Whole Foods jo ikke en restaurant, men et fancy, overklasses supermarked. Supermarkederne er spredt udover New York. Priserne er i den høje ende, men til gengæld har de en “take-away/ready-made”-afdeling, der får mit lille madhjerte til at slå ekstra hurtigt. Her er alt hvad hjertet kan begærer at friske salater, lækre frugtblandinger eller friskpressede juices. Lægger man oveni at resten af butikken minder mest om en overforvokset Irma eller Magasin Food, så er jeg solgt. Her blandede vi smagfulde salater, købte frisklavet guacamole & chips og fine økologiske ginger beers inden vi begav os mod Hudsom River for at fejre 4th of July the American way. Senere den uge vendte vi tilbage for at købe proviant til en lille picnic i den nærliggende park. En dyr fornøjelse, men også overraskende lækkert.

//Grand Central Terminal – Oyster Bar Grand Central Terminal, 89 E 42nd St.  Man kan næsten ikke komme uden om Grand Central Terminal, hvis man er et madøre i New York. Hele kælderen er et stort Food Court med mad i alle afskygninger og alle prisklasser. Er man en seafood-type er den hypede Oyster Bar helt klart et besøg værd. Selv hvis man, som jeg, er en smule loren ved østers, så er dette stedet at forsøge sig. I USA serveres østers ofte med forskellige saucer, hvilket ( i min optik) gør den lille klump meget mere appetitlig. Er man stadig ikke overbevist, så kan man altid få en burger – det er vel USA. Stedet er uhøjtideligt, østersen er lokale og friske og priserne enormt rimelige sammenlignet med danske. Og så er det bare noget særligt at sidde under hvælvingene med et glas champagne og se de erfarne mænd åbne og servere det ene fad øster efter det andet.

//Caracas Arepa Bar Williamsburg, 291 Grand St. (der findes også en mindre i East Village) Latinamerikansk lækkermås, der ikke bare skaber fænomenal mad, der spises med fingrene, men også laver skønne drinks til lange nætter. De laver primært den sydamerikanske ret arepa, et slags madbrød, der fyldes på samme måde som et pitabrød. Jeg har ladet mig fortælle at en arepa er i det sydamerikanske køkken, hvad tortillaen er i det mexikanske køkken. Der er 12 forskellige arepas med fyld på menuen at vælge imellem og en hær af sidedishes. Man vælger to eller mere, hvis man er mere end bare lækkersulten, de er en smule små. Når man alligevel er der, bør man hapse en god drink og bestille deres fried green platains (madbanaer), de slår any day de mere kulhydratfesten også kendt som tortillachips og smager fremragende med deres hjemmelavede guacamole. Haps.

//Grand Central Terminal – Michael Jordans Steak House Grand Central Terminal, 89 E 42nd St.
Når man tænker den pensionerede basket ball stjerne Michael Jordan, så tænker man ikke ligefrem gourmetrestaurant. Ikke desto mindre, så har manden en af slagsen placeret i det ene hjørne af Grand Central Terminal. Her sidder man med overblik over det travle liv på banegården og med en smuk udsigt til det berømte loft med den himmelblå hvælving. Her serveres der alt godt fra havet, god vin, perfekte fritter og ikke mindst store bøffer. Serveringen er professionel, maden er fremragende og stemningen er helt særlig præget af det travle liv, der passerer forbi. Vi valgte det helt store skaldyrsfad – et små-ekstravagant valgt. Det var dog helt perfekt at kunne smage lidt af hvert og der var rigeligt. Skaldyrene blev efterfulgt af gigantiske bøffer, fritter og god rødvin og vi spise til vi revnede – vi måtte droppe desserten til fordel for en drink istedet. Stedet skal helt sikkert vælges for den specielle placering. Maden er ikke at kimse af, men det er et meget traditionelt menukort uden overraskelse og derfor også noget, der tilbydes mange steder. Det er dog i sig selv en oplevelse at sidde og spise midt på New Yorks fortravlede banegård, så hvis man kun har tid til et glas vin, er stedet stadig et besøg værd.

//Saju Bistro  Hotel Mela, 120 W 44th StSaju Bistro fik vi anbefalet af venner, der har boet i New York, hvilket må sige at være den bedste slags anbefaling. Det går op for mig, at franske madoplevelser tydeligvis er overrepræsenteret. Dog skal denne lille perle lige have en anbefaling med på vejen på trods af, eller måske ligefrem på grund af, sit franske køkken. Stedet er småt efter amerikanske standarter, stemningen er varm, indretningen charmerende og maden er lige i skabet. Vi smækkede os i moules frites og andre franske delikatesser assisteret af rigeligt med vin. Selvom stedet ligger tæt på Times Square, så virker mylderet og de skarpe neonlys meget langt væk. Perfekt til en hyggelig middag med venner.

//Shake Shack  Blandt andet på 691 8th Avenue og i Madison Square ParkMan kan ikke tage til USA uden at prøve som minimum et halvt dusin burgere, og man kan ikke tage til New York uden at prøve Shake Shack. Stedet startede ud som en lille burgerjoint i Madison Square Park, men har nok vokset sig til en hel kæde, der ligger spredt ud over hele New York (har til og med spist en Shake Shack-burger i Istanbul). Burgerne er som burgere er bedst, amerikanske på den helt enkle facon med en saftig bøf og en lun brioche-bolle. Ikke meget lir. Der er salat, tomat og et tilvalg af ost, og det er det. Til det kan du få fritter, der minder om dem fra McDonalds, og en sodavand – vi lod os friste af deres cheese fries, det var dog lidt for meget af det gode og fritterne blev hurtigt bløde. Det er dog burgeren, der er den ukronede konge til fastfoodpriser, der er til at forstå. Stedet er så populært, at vi flere gange observerede lange køer ned ad gaden. Det var først da vi på vestkysten mødte fastfoodkæden In’and’Out, at vi igen så meter lange køer af burger-hungrende amerikanere, men det er en helt anden historie, da den kæde slet ikke findes i New York. Shake Schack er i min optik et must-try sted, hvis man er til burgere. Her kunne Danmark godt lære lidt, så man kan slippe for tørre, dejtunge sandwichboller, tørre bøffer og hundrede ingredienser, der vælter ud af burgere ved forsøg på indtagelse.

A New York minute 

Første gang jeg mødte New York var den indhyldet i en tung, fugtig varme – travl, ildelugtende og overbefolket. Jeg følte mig på en gang både fascineret og fastlåst mellem de høje bygninger. Det skulle tage mig lidt tid at komme til at holde af, ja ligefrem blive forelsket i, menneskemyldret, de utallige gadesælgere og de helt tydelige klasseskel, der er New York City. Vores første fejl var at vi af hensyn til økonomi, og hvad vi først tænkte var prime-location i forhold til transport, valgte at booke et hotel nær Broadway og Time Square. Med mindre du er tosset med gadesælgere, turister og neonlys, så vælg nogle af de mere charmerende dele af New York såsom Greenwich, SoHo eller Tribeca. Her finder du også flere skønne spisesteder, grønne åndehuller og “rigtige New Yorkere” fremfor turistfælder og ja, turister. Times Square er bestemt værd at besøge – om aftenen, mens alle neonlysene kommer til deres ret. Og ja, det er ligesom på film. Det man ikke ser er dog alle de gadesælgere, der forsøger at overtale dig til diverse oplevelser til en lille overpris. Jeg blev overvældet, stresset og små-hysterisk, men i bagklogskabens lys, er jeg nu glad for at have set den ikoniske New York-plad i levende live. Lige så uoverskueligt området omkring Broadway er at navigere i, lige så mange dele af New York er til gengæld både afslappede, løsslupne og emmer af alt det, jeg netop forestillede mig, når jeg sad klistret til skærmen til endnu en episode af Sex and the City.  Da vi først begyndte at planlægge den roadtrip, som New York skulle være starten på, var internettet vores bedste ven og de aller mest brugbare tips kom fra helt almindelige mennesker, der enten boede i eller havde besøgt byen og delte ud af deres erfaringer. Det er trods alt en metropol med et utal af muligheder, nogle gange så mange at man kan blive helt forpustet. Vi besøgte ikke hele New York, obviously, men valgte at fokusere på bestemte bydele udover de obligatoriske turistfælder. Vi var i New York i 9 dage inden fagng mod LA. Det var en helt passende mængde af tid, før vi havde brug for luftforandring, horisonter og frisk luft. Vi boede på 42nd street og derfor var Broadway og Times Square inden for få minutters gang. Vi slentrede i Central Park, slappede i græsset og spiste en is væk fra mylderet. Her kan man sagtens bruge en hel dag, særligt hvis man gerne vil besøge Parkens berømte museer. Vi kiggede indenfor hos MoMa. En dag vandrede vi hele vejen langs Central Park mod Harlem og Columbia University. På trods af en interessant tur, hvor man rigtig så New York forandre sig fra Upper West Side til Harlem, så ville jeg nok tage metroen en anden gang. 50 gader op gennem Manhatten kostede nogle trætte ben, et par vabler eller tre og to uterlige danskere. Vi besøgte både det turistede Empire State Building og det mindre turistede Rockerfeller Center. Skal man vælge ville jeg vælge sidstnævnte. Her er der mindre kø, billigere indgang og bedre udsigt til både Central Park og Empire State. Vi sjoskede ned af 5th Avenue forbi de alt for dyre butikker med de fine dørvogtere og de voldsomme prisskilte. Gaden er lang og overfyldt. Den ene ende er forbeholdt det rige klientel og den anden ende har alverdens highstreet butikker. Er man til shopping eller drømmer om at gøre sig et kup er det helt sikkert værd at vandre kilometer efter kilometer. Bliver man til gengæld mest af alt træt af menneskekaos, så udvælg en strækning – bare for at sige at man har været der. Vi fik luft langs Hudson River blandt cykelentusiaster og rulleskøjteløbere. Vi blev overvældede af de nye World Trade Towers og berørt af det mindesmærke, der nu er bygget på Ground Zero. Vi blev benovede af at stå på Wall Street og gik herefter ned mod den almindelige passagerfærge, der med afgang fra sydspidsen tog os forbi Frihedsguiden (dog ikke lige så tæt som turistbådene) til næsten ingen penge. Vi nåede meget uden at stresse.

   

Hverdagslykke

 

1. Smukke solnedgange ved Tisvilde efter rar, lun og forårsduftende gåtur i Tisvildehegn.

2. Stenbiderogn i massevis i vores fryser. Købt af en fisker i Gilleleje. Renset i venners køkken på Nørrebro. Lyserødt. Fint. Smagfuldt.

3. Istid. Forår betyder is. Ismageriet på Amager er en ynglings. Ikke kun på grund af de finurlige bægre og yndige farvevalg.

4. Ranunkler. Blomster lukker foråret indenfor. Alle vaser er nu pakket ned og jeg må vente med nye friske blomster til jeg finder flyttekassen igen.

5. Den fineste franske æblecider drukket i godt selskab på en helt almindelig mandag.

6. At blive inviteret på lækker brunch af overskudsveninde, der ikke bare løber Ironman og er succesfuld karrierekvinde, men også er misundelsesværdig hausfrau og laver nogle über-lækre morgenborde.

7. Kage fra Lagkagehuset. Favoritten Christianshavnerkage og den den bedste jordbærkage. 

8. Ynglingskage fra Lagkagehuset anden gang på en uge. Bikini-sæson, here I come.

9. Endnu et mad-madness til familiefødselsdag med alt hvad hjertet kan begære af spiselige sager og dejligt samvær. Jeg henviser til punkt 9 og min meget seriøse sommer-workout. 

Essentials

Allerede nu tænker jeg over, hvad jeg som minimum skal huske, når jeg pakker til sommerens eventyr. Enkelte ting har fast plads på min pakkeliste – ja, listedamen har selvfølgelig en pakkeliste.

1. Jeg rejser aldrig uden som minimum 2 rejsebøger. Jeg er den slags eventyrer, der mener at den bedste rejse er forudsat god forberedelse. Jeg hader inderligt at komme hjem fra en rejse for at opdage at jeg missede en fantastisk oplevelse eller at fortryde at jeg ikke fik tid til at se noget særligt, fordi jeg ikke havde tid. Planlægning er for mig en del af glæden. Derfor gransker jeg destinationen minutiøst inden afrejse, undervejs og særligt om bord på flyet.

2. En notesbog. Til små dagbogsskriblerier, til notater, til adresser, til resultaterne fra dagens kortspil, til hvad som helst. Og husk for guds skyld en kuglepen, der er intet værre end blanke sider, noget man skal huske, men ingen skriver. Speaking from experience.

3. En god kuffert eller taske er altafgørende. Der er intet værre end en taske, der er for stor eller for lille, der er besværlig at rejse rundt med, for tung eller måske lidt i stykker. Min nye Fjällräven og jeg skal nok blive mægtig gode venner.

4. Solbriller. Noget som jeg ofte glemmer hjemme og ender med at købe et billigt par i en tilfældig turistbutik. Denne gang har jeg store planer om at huske dem. Mine solbriller skal være klassike og ikke havde små dimser, der river fat i håret, når man skubber dem op i håret. Hvilket er noget jeg ofte gør, når det er varmt og med de forkerte briller ender jeg oftere end jeg vil indrømme, ildrød i hovedet af frustration, med at kæmpe med hår og briller i en stor knude.

5. Ørepropper. Jeg sover meget let og er nok det man ville kalde særlig lydsensitiv, når jeg skal sove. Bedre kendt som mere eller mindre hysterisk ved den mindste forstyrrelse. Derfor ørepropper, både til flyturen – til  de snorkede medpassagerer/skrigende babyer/naboens alt for høje musik/fulde englændere på sæderne bag dig. Til diverse hotelværelser, guesthouse’s og nattoge, hvor papirtynde vægge og larmende naboer godt kan ødelægge en vigtig nattesøvn. Jeg er ingen fest, hvis jeg sover dårligt, så vil hellere have et års forbrug af ørepropper med end at ødelægge min egen og andres dag med mit mugne jeg-har-ikke-lukket-et-øje-humør.

6. Et godt kamera til at fange hvert øjeblik. Før jeg købte vores Nikon kom jeg tit hjem med slørede og tågede billeder, der på ingen måde fangede det som mine øjne havde set. I dag bærer jeg mit kamera med mig alle vegne.

7. En ebogslæser. Vi købte en Kindle, da vi var i New York sidst. Jeg er typen, der gerne slæber flere ton bøger med på en ferie. Det er ikke ligefrem holdbart, hvis de alle skal bæres på ryggen genne Vietnam. Jeg har derfor tænkt mig at fylde vores Kindle med et stort udvalg af bøger og hvad læsestof nok til alle 3 uger.

8.  Produkter i rejsestørrelser. Lets be honest, en piges makeuppung, og toiletsager i det hele taget, kan fylde en rygsæk i sig selv. Rejsekit er ofte billigere og fylder mindre end deres normalstørrelse fætre og kusiner. Jeg er rigtig glad for Tromborgs rejsekit og sådan en omgang skal nok kunne holde mit ansigt velplejet hele ferien. Og så er sættet jo ikke helt grimt at se på, hvis man er æstetisk anlagt, når det kommer til toiletsager.

Derudover pakker jeg også altid en stofpose til beskidt vasketøj, sovemaske (ja, lys generer mig også), et arsenal af forskellige smertestillende, neglefil, negleklipper og pincet, solcreme (mange steder i Asien, udenfor turistområderne, kan solcreme være en smule vanskeligt at skaffe. Blegende cremer er til gengæld et hit) og et BB-creme med solfaktor – så klarer man både ensartet og foto-klar hud + solbeskyttelse i en.

Ugen i hashtags

UGENS #opture

# Vi flytter ind i den nye lejlighed om præcis en uge, yay(!) Der er både styr på flyttemænd og overtagelsessyn, dobbelt-yay(!). Alle ting er pakket ned. Vi lever med 2 af hvert bestik, paptallerkner og gamle rester fra fryseren, og det gør absolut ingenting.

# Nogen opdagede at badeværelsesgulvet i den nye lejlighed har en forkert hældning og nu fikser det på sælgers regning. Hep hey for at vi ikke selv skal stå med det… og at vores gode venner bor lige i nærheden og har tilbudt deres bad, såfremt fællesbad i gård ikke er our thing.

# Ny backpackertaske fra Fjällräven er ankommet kun 2 dage efter bestilling. Den er rocker-lækker, får mig til at føle mig som en vaskeægte backpacker og så var den til og med på tilbud. Win!

# Jeg har på trods af et minimalt overforbrug alligevel formået at spare en god sjat sammen. Blev fejret med indkøb af ovennævnte backpack og en tur i boghandlen.

# At jeg til og med også har formået at få booket både en tur i Amazing Space og en frisørtid hos Atmosphair CPH. Sidstnævnte giver muligvis en smule koldsved grundet frisørtraumer, men nogen har pointeret at det er på tide og at det altså ikke giver det samme resultat at klippe sit eget hår med køkkensaksen. Point taken.

UGENS #firstworldproblems

# Hvorfor det er så drønhamrende umuligt at blive enige om bordplade til nyt køkken.
Vi er enige om at det skal være sort, tjek. Vi er enige om at der skal være fokus på opbevaring, tjek. Vi er enige om at vi synes godt om det industrielle look, tjek. Vi er på ingen måde enige om bordpladen… suk. Stål er for koldt (ifølge mig, manden min synes til gengæld det er über cool, men han ville nok også synes at slagterhus-stilen er the shit), træ er for sart (her er det manden, der er lyseslukker og mig, der synes det er noget så pææænt. Forsøger endda at bilde ham ind, at jeg da godt gider at vedligeholde det med olie en til syv gange i måneden), det samme siger han om beton… selvom man ikke skulle tro det var sart. Han vil derimod gerne give det hele epoxylak. Måske skulle vi bare købe laminat… eller…. helt droppe bordpladen.

# At badeværelsesgulvet i den nye lejlighed har en forkert hældning og nu ikke kan blive færdig inden vi flytter ind. Hej bad i gården!

# Hvor alle mine penge forsvinder hen hver måned. Igen, jeg forstår det ikke. Så meget shopper jeg da ikke…

# Hvorfor alle er så vilde med kittenheels. Indrømmet, det kan have noget at gøre med min skostørrelse. En kittenheel får ikke ligefrem en fod til at se mindre og mere elegant ud. Ville muligvis have det anderledes såfremt jeg var født med en størrelse 36.

# Hvorfor der, trods et utal af valgmuligheder, sjældent er noget godt i tv. ‘De unge mødre’, samtlige genudsendelser af 90’er serier, det uendelige ‘Glamour’… Masser af valgmuligheder, der stjæler dine hjerneceller og hverken beriger eller udvider din verden. Så finder man sig selv, som en anden 80-årig, zappende mellem DR1, DR2 eller DR3. Frustrationen over mængden af dårlig tv, og ens ditto evne til alligevel at zappe rundt på de 156 kanaler, har faktisk resulteret i at vi i den nye lejlighed har fravalgt tv-pakkerne og istedet nøjes med TV2 og alle DR’s kanaler. Føler mig næsten lidt finkulturel på ‘nej, vi har da ikke tv, vi læser bøger, konverserer og er nærværende‘-måden.